Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Er det fair?

Skrevet af Amigos, man, 05/03/2018 - 01:00

Fly & trafik

KRIMI: Halvanden million euro. Så meget skal familierne til tre trafikdræbte i Torremolinos have i erstatning, efter betjent kørte i påvirket tilstand.

Anklagemyndigheden kræver nu erstatningen i sagen mod betjenten fra Guardia Civil, som forårsagede en voldsom trafikulykke i juni 2017, hvor tre mistede livet og ni blev hårdt kvæstet.

Den 45-årige betjent bærer skylden for den tragiske trafikulykke. Han var stærkt påvirket af alkohol og stoffer. 

Ulykken har efterladt mange familier i sorg og forårsagede alvorlige konsekvenser for de kvæstede.

Knuste drømme

En flok af glade og forhåbningsfulde turister fra Bahrain og Kuwait tager ved ankomsten til Málaga Lufthavn en taxa til Marbella, hvor de skal tilbringe deres ferie på Solkysten og nyde den spanske sommer. 

Knapt en halv time senere er én af de uheldige turister på 25 år død på stedet, ni er hårdt kvæstede, og flere biler smadrede. 

Scenen er ubeskriveligt tragisk. 

To af de kvindelige kvæstede turister på henholdsvis 30 og 47 år omkommer dagen efter ulykken.

Økonomisk plaster på såret

En mand og to kvinder mistede livet i trafikulykken. To af dem var søskende. 

Tabet er uerstatteligt for deres pårørende, men disse tre personer var også familieforsørgere, og deres store familier var afhængige af de omkomnes indtægter. 

Derfor har anklagemyndigheden anmodet om økonomisk erstatning som plaster på såret for hvert hjemmeboende familiemedlem.

Erstatningen er beregnet ud fra de tre omkomnes årlige indtægter. Den 25-årige unge mand havde en årlig indtægt på 45.368 euro. 

Hans familie skal ifølge anklagemyndigheden have i alt 345.000 euro fordelt mellem hjemmeboende familiemedlemmer. 

Hans 30-årige søster havde en årlig indtægt på 23.748 euro, og derfor er erstatningen på i alt 224.000 euro. 

Det tredje offer var en kvinde på 47 år, der var selvstændig med eget firma. Hendes årsindtægt var en del højere end de to førnævnte nemlig 120.000 euro. Derfor lyder det samlede erstatningskrav på i alt 932.000 euro.

Der er således rejst et erstatningskrav for i alt halvanden millioner euro for disse tre ofre.

Dog stopper erstatningskravet ikke her. Der er også stillet erstatningskrav fra alle de kvæstede personer i sagen. 

Kravet er både for svie og smerte og for de køretøjer, der blev beskadiget i ulykken.

Mild straf 

Politibetjenten blev anklaget for i alt 14 forbrydelser. 

Tre for uagtsomt manddrab, ni for grov uagtsomhed, én for overtrædelse af færdselsloven og den sidste for kørsel i påvirket tilstand.

Betjenten står nu til en fængselsstraf på fire år. Denne ringe straf er baseret på artikel 77 i straffeloven, der beskriver, at den samlede straf ikke må overstige straffen for hver enkelt forbrydelse, samtidig med at tiltalte kun må straffes for den groveste forbrydelse.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.