Erotisk tapas - du kan nå det endnu
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 09/11/2015 - 11:08
Rejser & oplevelser
FOTO: Tapas i Fuengirola på den helt lumre måde, men der er stor forskel på kvaliteten. Få et gratis fif her.
Frem til den 15 november er der skruet op for det lumre og ned for prisen. For to euro får du en erotisk tapas og et glas vin, øl eller noget tredje. I alt 100 restauranter er med i den syvende udgave af Tapa Erótica.
Men der er kæmpe forskel på kvaliteten.
Restauranterne er inddelt i farver alt efter, hvor de ligger
De røde
Solymar er en af 'de røde' og ligger på Paseoen. Egentlig ganske velsmagende og sjov idé
Det er det lokale turistråd , der står bag arrangementet, og det er for at sætte ekstra skub i omsætningen i lavsæsonen. Kravet for de deltagende restauranter er, at de skal lokke med ”sensuelle og underholdende” tapas, som skal være til rådighed i alle de dage, arrangementet finder sted. Altså ikke noget med ”alt udsolgt...”
Det er dog så som så med det. Både det sensuelle og underholdende aspekt og jeg stødte også på et sted, hvor der var udsolgt.
Maxy på Paseoen - ikke særligt diskret, opfindsomt eller godt
El Cócora var klart den bedste af de røde. Der skulle efter sigende også være en ret god paella her
Nu har undertegnede jo ikke spist på samtlige 100 restauranter, men efter nogle dage er jeg alligevel kommet frem til en vis form for konklusion, jeg gerne vil dele med de af jer læsere, der endnu ikke har dristet sig til at prøve de frække tapas: Hold jer væk fra centrum-cemtrum.
Mesón Salamanca (tv, har vundet priser i fem af de seks Tapa Erótica) og La Esquina de Chinorros - ikke videre imponerende og begge røde
De gule - mums
Restauranterne er inddelt i farver, og jeg har primært prøvet de røde og de gule. Og der er en verden til forskel. Det er som om, at de restauranter i centrum ved, at der skal nok komme kunder i butikken, hvorimod de, der ligger lidt længere væk fra Kirkepladsen måske skal kæmpe lidt mere for det.
Det er i hvert fald den fornemmelse, man sidder med, når man prøver de gule:
Ikke voldsomt erotisk men voldsomt lækkert på den svenske Restaurante Millegusti
Men hey - det er to euro! Det fås altså ikke meget billigere. Og det er vildt hyggeligt og også lidt skægt at prøve nogle nye steder. Og der er helt sikkert nogle af de gule steder, jeg skal ned på igen.
Mmmmm - lækkert
Så kom af sted nu, inden det hele slutter på søndag. Husk at få et pas, hvor du får et stempel for hver tapas, du køber. Når passet er fyldt med i alt 10 stempler, kan du indlevere det på turistkontoret og deltager i en lodtrækning. Få mere information om Den Erotiske Tapas-rute hos kommunen eller på turistkontoret.
Bambola, endnu en gul og helt fantastisk
Og den bedste var...
På Conrado's får man lyserødt brød med tun, jordbær og chokolade... Og af en eller anden underlig grund fungerer det?
Conrado's har en virkelig hyggelig terrasse og lækker mad
Læs mere her, hvor du også kan se, hvilke restauranter der er med og, hvor de ligger.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.