Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Et års regn, ja tak!

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 05/03/2018 - 11:18

Vejr og natur

VEJR & VAND: De sidste dages regn er faldet på et tørt sted! Bogstaveligt talt.

Når man bor i Spanien får man et lidt anderledes forhold til regn end i det fugtige Danmark. 

Okay det er stadig ærgerligt, hvis man selv eller vasketøjet får en uventet skylle, men når embalserne - vandreservoirerne - bliver lidt lave, hilses de første regndråber velkommen med begejstring. 

De seneste dages kraftig regn har faktisk givet vand til et års forbrug i Málaga. Og det regner jo stadig! Nok en uge til, siger meteorologerne. 

Man har netop indført gul alarm på grund af regn, vind og kystnære fænomener.

Det skriver Diariosur.es.

Vand, men kun lige nok

Dæmningerne holder nu på 250 kubikhektometer vand, og det vil sige 45 mere end ugen før. 

Oplysningerne kommer fra Red Hidrosur, der har fået dem fra Miljørådet. 

Alligevel er er vi langt fra det mål, vi nåede sidste år, hvor der var 315 kubikhektometer i embalserne. 

Skæv fordeling

En anden ting er, at fordelingen er skæv: Nedbøren i sidste uge har gavnet udkanterne af området mest, mens der ikke er faldet nær så meget i selve Málaga. 

På Solkysten har Concepción-dæmningen fanget omkring 11 kubikhektometer. Det er 70 procent af dens totale kapacitet på knap 62 Hm3.

En lignende situation er der i La Viñuela i Axarquía-området, som har været værst ramt af tørken. Der har 46Hm3 regn afhjulpet, men ikke løst tørke-problemet.

I Guadalhorce-systemet, som tilsammen bringer vand til byen Málaga fra tre reservoirer, er situationen ikke helt den samme. 

Ser vi mod Sevilla har El Gregal været tvunget til at lukke vand ud, da man har nået 100 procent kapacitet:

El Gregal måtte åbne sluserne

Ikke så meget i Málaga By

Guadalhorce, Conde de Guadalhorce og Guadalteba har kun fået mellem seks og syv Hm3. 

Det skyldes, at det meste nedbør falder over Ronda-bjergene og på steder tæt ved kysten, som ikke ligger tæt ved embalserne. Det ryger altså med andre ord direkte ud i havet.

Regnen søndag var meget svagere end de foregående dage. Der faldt knap 20 mm. i Los Reales; 12 i Sierra de Mijas og omkring syv i reservoiret ved La Concepcón.

I hovedstaden faldt der sølle seks mm. i løbet af eftermiddagen. 

251 mm. på fire dage

Mere positive er tallene fra begyndelsen af regnperioden den 28. februar. 

I februar sidste dag og de følgende tre dage kom der 251 mm. i Pujerra, 229 i Genal-floden og 206 i Ojén. 

Reservoirerne fik 171 mm. i La Concepcón og 136 i La Viñuela. Men der faldt kun 60 i Conde de Guadalhorce. I Palacio de la Tinta i Málaga By nåede de op på 100 mm.

Slækker på restriktionerne

Alt i alt ser det dog ud til, at de skrappe restriktioner, som myndighederne ville indføre på grund af tørken, nu kan lempes en del. 

Dog råder man stadig borgerne til at bruge vand med omtanke, for man ved ikke, hvad næste år vil bringe. 

De “tørre” tal:

Der kom 250 kubikhektometer i embalserne i alt i løbet af ugen. Det er 45 mere end ugen før.

Vådest var det i Pujerra, der fik 251 mm.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.