EU-Kommissionen stævner Spanien



“Der er tale om uforholdsmæssige sanktioner med Modelo 720” - citatet komemr fra EU-kommissionen om en sag, hvor spansk taxi-chauffør mistede alt. Det vender vi tilbage til...
Det handler om, at i Spanien skal alle skatteborgere - inklusive os udlændinge - i forbindelse med selvangivelsen udfylde formularen 'Modelo 720', der er en opgørelse over skatteborgerens aktiver i udlandet.
Forpligtelsen indtræder, hvis aktiverne har en værdi af over 50.000 euro, og det være sig ejendomme, bankkonti og andre aktiver.
Modelo 720 blev indført under Mariano Rajoy-regeringen i 2012 i den periode, hvor der var stor polemik omkring spanieres sorte penge i skattely, korruption og ubehagelige sager i Rajoys parti PP.
Gigantiske bøder
Med Modelo 720 blev der indført meget, meget store bøder og meget, meget skrappe efterbetalinger af manglende skat.
Manglende indberetninger er oftest blevet takseret til en bøde på mindst 10.000 euro, og i visse tilfælde kan den endelige bøde og efterbetaling af skat blive større end værdien af aktivet i udlandet.
Det var tilfældet for en spansk taxichauffør, som frivilligt oplyste sine aktiver i udlandet, men kom desværre for sent med indberetningen til skattevæsenet. Forsinkelsen kostede ham 442.000 euro. Værdien af aktiverne var på 340.000 euro.
Er der bare en fejl på én euro i en opgørelse af ét aktiv, er bøden 1.500 euro + 5.000 euro for den gruppe, som aktivet tilhører.
Ude af trit med virkeligheden
Det formodes, at omkring to millioner spanske og udenlandske skatteborgere er i risiko for at miste deres aktiver - inklusive boliger i Spanien - hvis de begår fejl i opgørelsen af deres udenlandske aktiver.
Den 6. juni besluttede EU-kommissionen, at der er tale om uforholdsmæssige sanktioner og valgte at stævne Spanien i EU-retten.
Kommissionen mener også, at bøderne går imod de grundlæggende frihedsrettigheder for EU-borgere og kan afskrække både virksomheder og private investorer til at flytte på tværs af grænserne i EU's indre marked.
Hvor har skatteborgerne flest aktiver?
Det undrer næppe, at Schweiz ligger i toppen med omkring 20 milliarder euro, efterfulgt af Luxembourg med godt 13 milliarder euro.
Som nummer tre ligger Storbritannien med 6,7 milliarder. Selvfølgelig har spaniere investeringer, men her tæller også det store antal britiske skatteborgerne i Spanien, hvor mange fortsat har boliger og andre aktiver i Storbritannien.
Man skal godt ned i listen for at finde de skandinaviske lande: Sverige med 631 millioner euro, Danmark med 618 millioner euro og Norge med 531 millioner euro.

Skriv kommentar
Tidligere Premium Viden & Hygge
Flere nyheder efter tema
esto es una prueba del bloque
Vejret i Spanien
Oplev Spanien
1. januar 2015
|
24. april 2011
|
27. januar 2017
|
22. januar 2017
|
27. maj 2017
|
19. august 2017
|
21. juli 2017
|
15. december 2013
|
11. marts 2018
|
7. maj 2011
|
20. august 2016
|
3. september 2016
|
23. juli 2016
|
20. januar 2013
|
1. juni 2013
|
11. juni 2011
|
3. september 2011
|
11. april 2015
|
25. april 2015
|
24. marts 2013
|
28. juli 2017
|
11. februar 2018
|
6. maj 2012
|
3. februar 2013
|
9. juli 2016
|
31. marts 2017
|
12. februar 2017
|
9. juni 2017
|
14. september 2019
|
18. april 2015
|
Seneste
SKAT
22. november 2019
|
23. marts 2018
|
21. marts 2018
|
10. januar 2018
|
21. december 2017
|
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Kommentarer
Er det for vovet at lufte den tanke, at en form for facisme stadig ligger under overfladen i Spanien? Det kan på sin vis spores mht. deres provinser med eget sprog, kultur etc. og den måde det hånteres dvs. hårdt og nærmest brutalt, hvis de være deres egne.. Men hva - hvis Jyderne en dag fandt på at løsrive sig, så ville kong skrald nok også sende styrker over og smide de formastelige op på træhesten. Men det gør Jyderne nok ikke, for de fleste sidder alligevel ovre i København i alt for dyre boliger.