Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Europas bedste strande

Skrevet af Kristoffer Olesen, fre, 05/10/2018 - 07:00

Rejser & oplevelser

TURISME: Hele seks spanske badestrande er på listen over Europas 25 mest delte på Instagram.

Badebukserne og bikinien er fast inventar i kufferten, når vi forlader det kolde nord for at nyde sommerens fridage under sydlige himmelstrøg. 

Høj sol og smukke sandstrande er for mange lig med en perfekt ferie.

Og er man en af dem, som længes efter en tur i bølgerne eller en afslappende dag på liggestolen, så er Spanien slet ikke så dumt et land at besøge.

I hvert fald ikke, hvis man skal tro en ny undersøgelse fra rejsesiden Globehunters.

Spanien i høj kurs

Virksomheden har analyseret næsten én million opslag på Instagram for at finde ud af, hvilke europæiske strande er de mest delte.

Tanken er, at jo mere delt en strand er, jo mere populær må den være, og jo mere populær den er, jo bedre må den være.

Globehunters har offentliggjort en liste over de 25 mest delte, og her optræder spanske strande intet mindre end seks gange.

Ibiza på toppen

De spanske repræsentanter er Ses Illetes-stranden på Formentera, Las Canteras-stranden på Gran Canaria, Playa de la Concha i San Sebastián, Cala Salada på Ibiza, Barceloneta-stranden i Barcelona og Playa d'en Bossa på Ibiza.

Den sidste er med 88.410 delinger den mest fotogene i Spanien, hvilket udløser en flot femteplads på Globehunters liste.

Således fordeler top 25 sig:

 

25. Porthcurno-stranden, Porthcurno, Storbritanien

24. Ses Illetes-stranden, Formentera, Spanien

23. Butterfly Valley, Fethiye, Tyrkiet

22. Elafonissi-stranden, Elafonissi, Grækenland

21. Balos Beach, Crete, Grækenland

20. Fig Tree Bay, Protaras, Cypern

19. Zlatni Rat, Brac, Kroatien

18. Falesia-stranden, Olhos de Agua, Portugal

17. Navagio Bay, Zakynthos, Grækenland

16. Punta Prosciutto, Puglia, Italien

15. Las Canteras-stranden, Gran Canaria, Spanien

14. Pampelonne-stranden, St. Tropez, Frankrig

13. Playa de la Concha, San Sebastian, Spanien

12. Reynisfjara, Vik, Island

11. Kleopatra Beach, Alanya, Tyrkiet

10. Cala Salada, Ibiza, Spanien

9. Barceloneta-stranden, Barcelona, Spanien

8. Praia de Rocha, Algarve, Portugal

7. La Pelosa-stranden, Stintino, Italien

6. Bournemouth Beach, Bournemouth, Storbritannien

5. Playa d'en Bossa, Ibiza, Spanien

4. Durdle Door Beach, Dorset, Storbritannien

3. Nissi Beach, Ayia Napa, Cypern

2. Brighton Beach, Brighton, Storbritannien

1. Positano, Salerno, Italien

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.