Scor billetter til Kongestien i dag

PrintPrint Share this
OPLEVELSE: El Caminito del Rey åbner i dag for reservationer for juni, juli, august og september. Men skynd dig!

I februar blev der åbnet for reservation af billetter til den nyrenoverede Kongesti i Málaga, og de var lynhurtigt væk. I dag bliver der åbnet for reservation af billetter til den sidste del af gratisperioden nemlig juni, juli, august og september.

 

Det er gratis det første halve år.

 

Ved reservation skal du vælge dato, tidspunkt og startsted; Álora eller Ardales. Kun 600 får afgang om dagen, delt op i sektioner på 50 mennesker hver halve time.

 

Reserver billetterne på www.caminitodelrey.info hjemmeside – det er den eneste måde at få fingre i billetter på. Hjemmesiden findes både på engelsk, tysk, fransk og spansk. Du kan bestille fem billetter ad gangen og skal bruge NIE- eller pasnummer, det fulde navn samt fødselsdato og år på samtlige personer.

 

Sidste gang, der blev åbnet for booking, var hjemmesiden lynhurtigt nede på grund af det store pres fra mange brugere, men hav tålmodighed, og så skal det nok lykkes.

 

Formanden for Turistrådet for Málaga, Elias Bendodo, meddelte torsdag, at man i september vil have taget imod i alt 100.000 besøgende. Siden åbningen den 28. marts og frem til i dag har 9.000 allerede gået Caminito del Rey 9.000. Det skriver Sur.es

 

Vi har været der!

Til dato er der blevet registreret ti forskellige nationaliteter blandt de besøgende på Caminito del Rey med en klar overvægt af spaniere fra hele landet, men der har også været amerikanere, briter, tyskere, franskmænd og portugisere på stien.

 

Og danskere! Spanien i Dag var nemlig oppe og gå på stien lørdag i sidste uge. Læs mere, se video og billeder i Spanien i Dag Weekend på søndag. Det er en kæmpe oplevelse, som alle bør unde sig selv.

 

Kathrine, Maria, Simon og Rina besejrede stiden i sidste uge

 

Málaga har investeret i alt 5,5 millioner euro på at fikse Caminito del Rey. Deraf blev de 2,23 millioner brugt på selve opførelsen af den nye gangbro og resten til udstyr og forbedringer i adgangen til de to indgange.

 

Se flere nyheder i temaet

Skriv kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

For at sikre alt er korrekt og i overensstemmelse med Spanien i Dags etiske principper, bliver din kommentar godkendt. Vær derfor opmærksom på, at der kan gå et stykke tid, inden din kommentar publiceres.

CAPTCHA
Dette er en kontrol af, at du er besøgende her på siden og for at undgå spam.

Kommentarer

Tilbage


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque

Drives af Drupal, et open source system til håndtering af indhold
Open source online newspaper and magazine software