Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Fængsel for 'dræb kongen-joke'

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 18/05/2016 - 01:00

Krimi og katastrofe

KRIMI: Spanier risikerer op til to år bag tremmer efter en noget uheldig joke om Kong Felipe.

Sociale medier er efterhånden blevet stedet, hvor du kan komme med både sjove, skæve og kontroversielle beskeder, men du skal virkelig passe på. 

Vicente Egurcegui Ortiz kan skrive under på netop det. I dag skal han nemlig for retten for anklager om at tilskynde terrorisme, efter en besked han skrev på Twitter i maj 2014, skriver El Mundo.

Han lagde et billede op på af en rustvogn og skrev følgende: ”Den eneste Mercedes, jeg vil se Kongen i, er denne.”

Derudover tweetede han også en video af snigmordet på John F. Kennedy med kommentaren ”Letizia kunne blive den nye Jacqueline Kennedy,” med henvisning til Dronning Letizia, og at Kong Felipe skulle være i fare for et lignende angreb.

Fortsættende tilskyndelser 

Den offentlige anklager Carmen Monfort kræver to års fængsel til Ortiz for opfordring til terrorisme, som han gjorde ”vedvarende og vanemæssigt.”

Ortiz publicerede også billeder og videoer som en hyldest til berømte medlemer af den baskiske terrorgruppe Eta og gjorde nar af ofrene som Luis Carrero Blanco, der blev myrdet i 1973. 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.