Ferieboliger med Covid19- forsikring
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 24/02/2021 - 07:00
Turisme
CORONA & REJSER: Nyt for både ferieboligudlejere og -lejere i Andalusien.
Først nu er det blevet officielt, at også lejere af godkendte ferieboliger er omfattet at den regionale rejseforsikring, som Junta de Andalucía har indgået med Europ Assistance.
Det er vigtigt at understrege at kun lejere, der indlogerer sig i ferieboliger, der har officiel udlejningstilladelse i det andalusiske turistregister, er omfattet af forsikringen.
Både feriebolig kategorierne VFT og VTAR er dækkede.
Der skal ikke underskrives noget som helst for at forsikringen dækker. Dokumentationen sker automatisk gennem den lovpligtige registrering hos Policía Nacional eller Guardia Civil.
Det er alene udlændinge, der ikke er residente i Spanien, der er dækket af forsikringen.
Ved opstået sygdom skal man alene ringe til 24-timers hotline nummeret +34 815 149 841.
Dækning
Som ved alle andre forsikringer er det vigtigt at sætte sig grundigt ind i, hvad den dækker og specielt ikke dækker.
Helt overordnet bør denne forsikring betragtes som et supplement til en “normal” rejseforsikring, der ikke måtte have dækning for COVID19.
Eksempelvis dækker dækker den kun for COVID19-sygdom og nødvendig hjemtransport som følge heraf.

Se Junta de Andalucías præsentation her (engelsk)
Forsikringsselskabets hurtig-oversigt her (engelsk)
Er du udlejer af en feriebolig, er det nok klogt, at du har ved bookingen gør lejeren opmærksom på forsikringsbetingelserne og vedhæfter ovennævnte links i lejekontrakten.
Så kan du ikke blive gjort ansvarlig for “du sagde at…”
Kan måske også interessere dig
Spanien indtager førstepladsen som efterårets foretrukne rejsemål
Europæerne har talt: Spanien er kontinentets ubestridte favorit i september.
Voldsomt uvejr lammer Barcelona
VIDEO: Dødsfald, oversvømmede floder og trafikkaos
Lille spejl på væggen der, hvem er smukkest i landet her?
Guds Bro er på listen over Spaniens smukkeste landsbyer.
Kommentarer
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















