Flere fly til Skandinavien
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 27/05/2019 - 11:27
Fly & trafik
FLY & REJSER: Iberia har fået smag for os nordboere, og selskabet udvider nu med direkte fly til to lufthavne i Norge. Dermed dækker selskabet nu hele Skandinavien samt Island og Finland.
Iberia har annonceret, at man får to nye destinationer på sit rutekort.
Madrid-Barajas Lufthavnen bliver fra denne sommer forbundet direkte med Oslo og Bergen, og dermed er der fuld plade på den skandinaviske side, da Norge slår sig til Danmark og Sverige.
Det skriver Hosteltur.com
Husk at like vores facebookside
43.000 sæder
Fra 1. juni tilbyder Iberia sin nye rute Madrid-Bergen med to ugentlige afgange på mandage og lørdage. Der er tale om en sommerrute med flyvninger indtil den 30. september.
Den nye Madrid-Oslo-rute bliver lanceret den 15. juni og indeholder hele fire ugentlige afgange, så man kan komme mellem den norske og den spanske hovedstad på mandage, tirsdage, lørdage og søndage. Og her er der tale om en helårsrute.
Begge ruter vil blive drevet med A320-fly med en kapacitet på mellem 141 og 200 passagerer fordelt på Business - og Economy Class.
Iberia vil dermed i alt tilbyde omkring 43.000 pladser mellem Spanien og Norge i 2019.
Masser af fly til Norden
Oslo og Bergen udgør den tredje og fjerde destination for Iberia-koncernen i Skandinavien efter København og Stockholm, hvor Iberia Express har daglige ruter.
Selskabet har i øvrigt også fly mellem den spanske hovedstad og Helsinki, Kuopio, Uleåborg og Rovaniemi i Finland i samarbejde med Finnair.
I sommermånederne forbinder Iberia Express også Madrid med Keflavik på Island med tre ugentlige afgange.
Ifølge flyselskabet er engagementet i de nordiske lande ganske enkelt en imødekommelse af den stadigt stigende interesse derfra.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.