Flere kvæstede i Tivoli
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 17/08/2016 - 09:37
Krimi og katastrofe
VIDEO: Systemfejl i Det Gyldne Tårn i Tivoli World medførte i går fem tilskadekomne og adskillige chokerede vidner.
Policía Nacional, Policía Local og ambulancefolk måtte i går haste til forlystelsespark i Benalmadena, Málaga, efter et uheld i en forlystelse.
Flere sad i forlystelsen, da teknikken svigtede omkring klokken 19 tirsdag, og adskillige så til fra jorden i chok.
Forlystelsesparken er en miniudgave af det Tivoli, de fleste danskere kender fra centrum af København, og her er da også en udgave af Det Gyldne Tårn, som her hedder Caída Libre - frit fald.
Blev banket op i bøjlen
Her bliver folk spændt fast i hvert sit fikserede sæde på en lodret pæl og langsomt trukket op i luften.
Ved toppen standser opstigningen brat med et højt klik, og man sidder stille i tre sekunder, inden man bliver trukket mod jorden igen.
Det var systemet med ‘klikket’, der fejlede, skriver Sur.es. I stedet for at sidde i de tre sekunder, blev folk i forlystelsen på smertefuld vis banket op mod bøjlerne, der sidder hen over lårene på hver enkelt, i det frie fald.
Se video om, hvordan forlystelsen normalt fungerer
“Vi kan ikke gå”
Vaughan Bonnell sad sammen med sin hustru og to døtre i forlystelsen, da uheldet skete
- Det synes at være en fejl, der forhindrede opstigningen i at blive stoppet normalt, inden det frie fald startede. Der var en brat standsning på toppen. Det var så brat, så de fleste - hvis ikke alle - på turen oplevede fik skader på lårene efter kroppen blev slynget mod bøjlen. Vi fire kan i hvert fald næsten ikke gå nu, skriver han som kommentar på Euroweeklynews.com.
Sikkerhedssystemet med bøjlerne gjorde altså, at det ikke var alvorligt tilskadekomne eller det, der var værre, men flere måtte altså efterfølgende behandles.
Politiet ankommer til Tivoli World efter ulykken.
Fem mennesker måtte behandles af piskesmæld, og andre måtte også en tur til to nærliggende hospitaler - mest for angstanfald og mindre ubehag.
Mænd, kvinder og børn
Brian Toye var én af dem, der så ulykken fra jorden:
- Vi stod og ventede i kø på, at det blev vores tur, da ulykken skete. Folk blev kørt på hospitalet i tre ambulancer og Tivolis egne biler. Vi vidste, det var alvorligt, da alle lå på jorden og fik lægehjælp og vand. Jeg krydser fingre for hurtigt bedring for de mænd, kvinder og børn, der kom til skade, skriver han.
Kommunale kilder bekræfter til SUR, at det var et problem med den øvre forankring, der forårsagede ulykken. Fra forlystelsesparkens side forlyder det dog stadig, at årsagen til hændelsen er ukendt.
Oplevede du eller en af dine pårørende ulykken? Skriv en kommentar her eller send en mail
Spanien i Dag følger sagen. Husk at like vores facebookside, hvor vi poster nyheder hver dag
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.