Flere tyverier i Fuengirola
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 27/06/2016 - 10:27
Krimi og katastrofe
KRIMI: Selvom den står på ferie og afslapning, må du ikke slappe så meget af, at du glemmer af holde øje med dine ting. Turistområder kæmper med stigende antal tyverier, da tyvenes højsæson er koordineret med din og min sommerferie.
De lokale myndigheder i Fuengirola planlægger at skrue op for antallet af betjente i gaderne efter et stigende antal tyverier.
De erhvervsdrivende har direkte bedt om mere politi i populære områder som spisegaden kendt som ‘Calle El Hambre’ samt på pladsen bag posthuset ‘Plaza de los Chinorros’, hvor over 100 restauranter tiltrækker turister som lokale.
Husk at like vores facebookside
Fuengirola Rådhus vil derfor øge politiarbejdet i centrum af byen i rekreative områder, barer og restauranter. Restauratører og andre erhvervsdrivende i området i centrum er bekymrede over stigningen i tyverier og røverier. Alene i de seneste uger er der sket en mærkbar stigning.
Bare det mindste øjebliks uopmærksomhed, og du er blevet bestjålet. Særligt mobiler og tasker er i høj kurs.
Borgmester Ana Mula er derfor nu villig til at øge politiovervågningen i de områder, hvor både turister og lokale mødes - for det går faktisk ud over begge grupper.
Unge jagter om aftenen
Fra omkring klokken 19:30 hver dag i sommermånederne bliver byens gader forvandlet til et arnested for folk, der vil købe og folk, der vil sælge. Og nogle af “sælgerne” er allerede kendte ansigter blandt de erhvervsdrivende.
- De holder hele tiden øje med bordene for at se, om der er ting, de kan stjæle. Der er som regel tale om rumænere mellem 20 og 35 år, forklarer Genaro Debile, der bestyrer restauranten ‘La Grappa’ i spisegaden, der ligger i anden række fra paseoen.
Han giver også et eksempel fra forleden dag:
- Et par spurgte, om bordet var frit og satte sig ned. Så bad de om noget at drikke, mens de fandt ud af, hvad de ville have at spise. Herefter snuppede de lynhurtigt en taske fra nabobordet og stak af.
Han mener, at situationen ville være anderledes, hvis loven blev strammet, da der er alt for få konsekvenser ved det, de gør. I Spanien risikerer man ikke fængsel, hvis man stjæler for under 400 euro i modsat mange andre lande. Og det er faktisk noget, tyvene kalkulerer iskoldt med.
Tyveri-sæson følger turisterne
En anden tjener fortæller til Sur.es, at det i dag synes helt normalt, at der bliver begået tyveri, men det burde ikke være sådan. De kommer med turisterne, og smutter igen i august.
- Og de har helt kontrol med, hvornår politiet kommer forbi, siger tjeneren, der ikke ønsker sit navn frem.
Fra rådhuset lyder det, at man har planer om øget årvågenhed - især nu hvor sommeren lige er begyndt.
Er det noget, du har oplevet? Skriv en kommentar herunder eller send en mail til:
Kommentarer
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.