Flirter PP med fascismen?
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 02/06/2016 - 11:16
Samfund og Politik
SAMFUND & POLITIK: PSOE fordømmer forherligelse af Franco og Hitler på markedet i Fuengirola.
Diktatoren Francisco Franco har i mange spanieres øjne efterladt et grimt ar på den spanske selvforståelse.
Den fascistiske leder tilkæmpede sig magten under den spanske borgerkrig, der sluttede i 1939 og var blandt andet kendt for at være en af de største støtter til Hitlers nazistiske styre. Franco var Spaniens diktator indtil hans død i 1975.
Derfor gør det ondt på spanierne, når billeder af Franco eller Hitler fremgår i offentligheden, som det var tilfældet ved et lysshow for nylig, da det ofte anses som en hyldest til de to diktatorer.
Fascisme på loppemarked
Senest har Javier García León, der er generalsekretær for PSOE i Fuengirola, fordømt billeder af Franco og Hitler, som han fandt på et loppemarked i byen, skriver laopiniondemalaga.es.
- Fremvisningen af disse billeder tilskynder had og er et angreb på de mennesker, der mistede livet på grund af Franco og Hitler. Det er et brud på loven om historiske minder, siger León.
Støtter PP fascisme?
Ifølge PSOE-politikeren finder symbolerne på nazismen og fascismen kun sted, fordi holdningerne er bakket op af det konservative parti PP.
- Ejeren af denne stand føler opbakning fra PP's borgmester Mula, der autoriserer og godkender disse fascist-sager, siger han og tilføjer:
- Vi står over for et eksempel på ugidelighed og respektløshed, som ofrene og deres familier ikke fortjener.
PSOE, der er Spaniens socialistiske parti, har ved flere lejligheder krævet at få fjernet de Franco-symboler, der stadig findes, men den nuværende PP-regering afviser at gøre noget, lyder det fra Javier García León.
Kommentarer
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.