Glade dage og våde fødder

Arbejdsugen havde været præget af tunge, tragiske hændelser med terror i Barcelona og kidnapningen af en ung dansker i Fuengirola.

Men weekenden stod på eventyr i knap så alvorlige omgivelser.

Denne artikel er skrevet af Spanien i Dags praktikant, Anders Lei.

I Málaga sang feriaen på sidste vers, og weekenden åbnede muligheden for at opleve den andalusiske folkefest.

Jeg hentede mine danske veninder i Málaga Lufthavn i en lille, lejet Peugeot. Vi ville ikke være afhængige af offentlig transport om søndagen, der stod i de våde fødders tegn...

Mine veninder, Kristina, Marta og Ida

De ankom lørdag og havde booket AirBnB i Málaga i en uge.

Gang i gaderne!

Vi sugede med det samme den charmerende byfest til os.

Cartojal er den søde Málaga-hvidvin, der er obligatorisk til feriaen (Foto: Lisbeth Schiøtt)

Pulsen i byen føltes mangedobbelt den normale andalusiske hvilepuls.

Farvestrålende legetøj med lys fløj over vores hoveder. På hvert et gadehjørne kunne vi dufte festen: alkohol, tapas og tis.

På trods af den pæne udsmykning og flotte dekorationer, bar gaderne og stræderne præg af, at byfesten allerede havde kørt på højtryk i mange dage (Foto: Lisbeth Schiøtt)

Vi bevægede os langsomt væk fra festens pulserende hjerte.

Efter et par timer fandt vi baren El Pimpi.

Tjeneren kvitterede med et løftet øjenbryn, da jeg ikke var med på drinks-vognen

Damerne smagte på cocktails, mens jeg fik en lille kop kaffe inden køreturen hjem til Fuengirola.

Store, bugnende tallerkener blev serveret på bordene omkring os. Det var fristende, selvom vi allerede havde spist.

Godnat Málaga

Vores aften sluttede allerede ved skumringstid, for vi havde spændende planer dagen efter.

Mørket faldt på over La Feria de Málaga. Mange fortsatte festen på pladsen uden for centrum

Planen var at køre tidligt søndag morgen, fordi vi både ville nå at vandre i Rio Chíllar og sejle i havkajak bagefter.

Vejen til Rio Chíllar

Rio Chillar ligger nord for Nerja i Andalusien

På bedste andalusiske vis nåede vi frem klokken 13.

Lydsystemet i bilen var koblet til Spotify, og vores Málaga-playliste bragede ud af højtalerne. Alt taget i betragtning gættede vi på, at højtalerne nok havde kostet mere end selve bilen.

På turen kæmpede vores Peugeot en brav kamp mod stigningerne - både på motorvejen og i byerne.

Heldigvis viste spanierne sig at være rolige, tålmodige og hjælpsomme i trafikken.

Vi havde haft bøvl med at finde indkøb på vejen, fordi det var søndag. Det viste sig at være en spildt indsats, for Lidl i Nerja holdt åbent.

Vores våde vandvandring

Google Maps og Spanien er ikke altid lige gode venner. Vi spurgte derfor receptionisten på det lokale vandrerhjem om vej.

Vores tur startede på en tør grusvej ved en gammel cementfabrik, der lå omtrent en halv times gang fra det sted, hvor alle andre startede

Vandreruten var heldigvis lige om hjørnet. 

Bilen blev parkeret på asfalt lige i nærheden, for vi turde ikke køre den ud på de bakkede grusveje.

Undervejs nød vi områdets eksotiske flora og fauna. 

Lige ud til grusvejen voksede både avocadoer og granatæbler. 

I vejkanten løb firben rundt i buskadserne. På den varme grusvej lå en flad kamæleon, der havde været ude for en færdselsulykke.

Vi nåede frem til rutens egentlige begyndelse, hvor folk i alle størrelser og aldre gjorde sig klar med solcreme og fodtøj, der kunne klare en tur i vand

Vandet var ikke mudret - tværtimod.

Bunden var næsten kun sten, som lå ret fastlåst.

Årstiden var perfekt. Luftens varme passede perfekt til den afkølende flod, der sjældent var dybere end knæhøjde

Turen gik gennem smalle klippekløfter og forbi smukke vandfald og hyggelige klippehuler

Vi nåede ikke at vandre hele vejen. Men det var heller ikke vores mål.

Bagefter var vi ret glade for, at vi har noget Río Chíllar til gode - for det er bestemt et sted, som er værd at besøge igen.