Forbyder dyrecirkus
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 01/08/2016 - 01:00
Samfund og Politik
DYREVELFÆRD: "Musikalsk cirkus" har fået frataget sin licens, efter lokale myndigheder på Kysten opdagede adskillige eksotiske dyr.
Der er mange, som er villige til at gå det ekstra skridt for at tjene flere penge, også selvom det både går ud over uskyldige dyr og er et brud på loven.
Senest er cirkusset Circo Jamaica, der skulle optræde i Rincón de la Victoria nær Málaga, blevet forbudt at optræde, fordi det er langt mere end blot et ‘musikalsk cirkus’, som showet ellers beskriver sig selv.
Speciel samling af dyr
Da teknikere inspicerede cirkusset, fandt de flere forskellige dyr, og der var bestemt ikke tale om hunde og katte: ponyer, en puma, to strudser, fire geder og en kamel var blandt teknikernes opdagelser, skriver euroweeklynews.com.
Nogle steder i Spanien ville det være lovligt, men ikke i Rincón de la Victoria, der vedtog en bekendtgørelse i oktober sidste år, som gjorde kommunen til ‘dyrevenlig by’ og samtidig forbudte cirkusser mod at bruge dyr i deres optrædener.
Ifølge byrådsmedlem i Rincón, Pedro Fernandez Ibar, hævdede cirkusset, at dyrene ikke ville blive benyttet i nogle af de show, der var planlagt over tre uger i byen.
- Vi støtter cirkusser, der ikke inkluderer dyreshow, siger Ibar.
Følger Spanien naboens eksempel?
I lande som Portugal og Belgien er det i modsætning til Spanien komplet forbudt at bruge dyr i underholdningen.
Rincón er dog blot den seneste af en lang række spanske byer, der har sagt nej til cirkusser, der bruger dyr som underholdnings-objekter. Listen inkluderer blandt andre Barcelona, Córdoba og Málaga.
Axarquia - området øst fra Málaga med Vélez-Málaga som den største by - har oplevet en række hændelser om dyremishandling på det seneste.
Så sent som i sidste uge blev et ægtepar anholdt for dyremishandling som 39 katte og 13 hunde, der var slemt tilredt. Det kan du læse mere om ved at klikke her.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.