Info-møde om udlejning og kørekort
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 04/03/2016 - 10:17
Samfund og Politik
SAMFUND: Undrer du dig stadig over reglerne for udlejning af ferieboliger og spansk eller dansk kørekort, er der hjælp at hente. I næste uge inviterer myndighederne udlændinge til et informationsmøde, hvor du kan stille spørgsmål til eksperterne.
Der har den sidste måned været meget kaos omkring det nye dekret for udlejning af ferieboliger, og hvor lang tid du har til at skifte dit danske kørekort til et spansk. Og skal alle egentlig have det byttet?
Men den 10. marts har du en optimal mulighed for at få svar på de spørgsmål, du stadig sidder tilbage med, når myndighederne holder informationsmøde om en masse væsentlige emner for udlændinge.
Det kommer til at foregå på rådhuset i La Cala de Mijas.
Foredraget er på engelsk og følgende emner er på programmet:
- De nye regler for udlejning af ferieboliger.
- Ændringen af skat for ikke-fast-boende.
- Hvad er en 'Gestor Administrativo'?
- Ny procedure for at blive spansk statsborger.
- Trafikprocedurer: Ombytning af EU-kørekort samt import af bil(er).
Det sidste punkt på dagsordenen kan du læse mere om her og her.
Der vil være rig mulighed for at stille eksperterne spørgsmål.
Få pladser
Foredraget finder sted i teateret ved rådhuset klokken 12 på adressen: Bulevar de La Cala 45, 29649 La Cala de Mijas.
Det er gratis at deltage, men der er et begrænset antal pladser, så det er først til mølle.
Du kan reservere plads ved at sende en mail til jornadas@gestoresmalaga.com. Du kan også ringe og bestille på telefon: 951 211 905
Kan måske også interessere dig
Sådan ser partibosserne på valgresultatet i Aragón
For Sánchez betyder nederlaget, at han skal gentænke sin strategi, hvis han vil undgå en lignende nedsmeltning på nationalt plan.
Farvel vil vin og goddag til pistacie og oliven
I årtier, ja, århundreder og måske årtusinder, har det endeløse landskab af vinmarker været det mest genkendelige billede i store dele af Spanien.
Spaniens gastronomiske skatkammer er netop blevet udvidet
VIDEO: Nye Michelin-stjerner er i guiden for 2026, så det er med at booke nu.
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















