Forgiftet fisk
Skrevet af Simon Koefoed Toft, fre, 12/05/2017 - 10:41
Sundhed & sygdom
SUNDHED & SYGDOM: 38 personer har allerede fået madgiftning - Har du giftig tun i køleskabet?
Andalusien har den sidste uge været ramt af en veritabel epidemi af madforgiftninger.
I alt 38 personer har oplevet hovedpine, ondt i halsen, hedeture, kvalme og opkast som følge af ubehagelige forgiftninger.
Og skyldneren er en stor ladning fisk, der ikke er blevet tilberedt hygiejnisk nok. Det skriver Junta de Andalucia i en pressemeddelelse.
Hele 14.000 kilogram tun på dåse er der tale om, og de giftige produkter er blevet solgt i supermarkeder i Córdoba, Granada, Jaén, Málaga og Sevilla.
Stregkoder
I en pressemeddelelse anbefalede Juntaen i går, at man er yderst varsom med tun, der er købt mellem mellem den 25. april og den 5. maj.
Hvis du har været ude og handle dåsetun i den periode, skal du tjekke stregkoden. Og hvis den ender med 170501, 170502, 170503, 170504, 170505 eller 170506 er det en rigtig god idé at smide dåserne ud.
De seks partier indeholder nemlig voldsomt forhøjede mængder histaminer, der fremkalder madforgiftning i form af allergiske reaktioner.
Al tunfisk indeholder relativt mange histaminer, men i disse seks partier er niveauerne altså så høje, at de fremkalder voldsomme og ubehagelige sygdomssymptomer.
Tilbagetrækning
Ifølge Juntaen er tilbagetrækningen af produkterne i gang, men der kan potentielt stadig være giftige produkter på hylderne.
Hvis du er i tvivl om den tun, du har købt eller skal til at købe, er i orden, kan du kontakte forhandleren, anbefaler Juntaen.
Kan måske også interessere dig
De gode droner på himlen
Madrid viser vejen for fremtidens hjælpende vinger.
Dyre lærepenge: Turister sigtet for ulovlig droneflyvning i Mezquitaen i Córdoba
Administrativt kan bøderne variere fra 600 euro og helt op til 60.000 euro i de grovst tilfælde.
Gammel favorit kan stadig få mit hjerte til at banke lidt hurtigere
Kongestien er altså et must, hvis man er i Sydspanien, og den tåler gentagelser.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















