Forsikring ved besættelse af bolig
Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 02/10/2021 - 07:00
Klumme Krimi og katastrofe
KLUMME: I dag kan vi fortælle om, hvordan to familier kan sove lidt bedre om natten med tanken om, at deres bolig skulle blive besat.
I Lørdagsklummen for to uger siden orienterede vi bredt om lovgivningen ved besættelse af ens bolig - de såkaldte okupas.
Det gjorde vi, fordi flere af vores læsere havde bedt os om at belyse lovgivningen på området. Det var advokat Maria Stagholt Rose, der skrev indlægget:
Okupas - enhver boligejers frygt
I Lørdagsklummen tilbød vi også at oprette to Amigos-familier gratis, således at Maria kan agere på deres vegne, hvis uheldet skulle ske med en besættelse.
Vi tilbød det gratis for selv at blive klogere på de tanker, som mange har tilkendegivet at have.
I dag - to uger senere - har Maria og jeg haft personlige møder med ejerne i deres boliger i Spanien. Den ene i en lejlighed og den anden i et rækkehus.
Vi lyttede til ejerne, stillede mange spørgsmål og blev klogere på det hele.
Begge sagerne er nu helt på plads og fuldmagterne til Maria underskrevet hos notaren.
Skulle uheldet ske, vil Maria nu straks kunne handle over for både alarmcentral, politi, retssystem, forsikringsselskab og så videre. Spanien i Dags TelefonAssistance er også et af elementerne i tryghedspakken.
Den ene familie havde allerede alarm installeret. Det besluttede de at få, da en anden bolig i bebyggelsen havde været besat, og ejerforeningen havde bemærket ukendte personer, der observerede området.
Den anden familie har ikke alarm, men vil få den installeret. For uden alarmselskab, der straks rykker ud og samtidig alarmerer politiet, er der ikke mulighed for at handle så hurtigt, som nødvendigt er. Det handler også om at kunne få den nødvendige officielle dokumentation. Straks!
Risikoen
Vi er selvfølgelig glade for, at have kunnet hjælpe med større tryghed, hvis uheldet skulle ske. Og med de to familier i systemet har vi allerede opnået en god erfaring.
Men, hvor stor er risikoen for, at ens bolig bliver besat?
Vi skal jo have in mente, at okupas-begrebet var en direkte udløber af finanskrisen, hvor bankerne uden nåde smed de lejere ud, der ikke længere kunne betale deres boliglån. Det gav i massevis af tomme boliger samtidig med akut boligmangel. Derfor har det primært været boliger ejet af banker, som okupas koncentrede sig om at besætte.
Vi har dog også viden om, at udlændinges ferieboliger har været udsat. Og i disse tilfælde har det været ekstra vanskeligt at få besætterne smidt ud. De er måske først opdaget måneder efter, og i mellemtiden har besætterne skaffet dokumentation for, at det er deres primære opholdssted. Låsene er skiftet ud, naboerne er blevet fortalt, at de er lejere, og endelig har de kvitteringer for eksempelvis pizzaer leveret til adressen.
Så risikoen er et sted mellem 0 og 100 procent...
Derfor er fuldmagten til Maria også en slags forsikring for, at der kan handles her og nu, hvis uheldet er ude.
Kan hjælpe med meget
Under vores besøg med familierne dukkede der også andre forhold op. Den ene familie overvejede faktisk at sælge en del af ejendommen til en anden familie, så det blev inkluderet i fuldmagten, at Maria kan repræsentere dem i denne salgssituation.
Hvad koster det?
Hvis du er interesseret i samme tryghed, starter du som Amigos med at rette henvendelse til Spanien i Dag. Lad os sige det sådan, at redaktionen er et slags “forkontor” til Maria. Her forbereder vi din specifikke situation uden beregning som Amigos, hvorefter vi aftaler det videre forløb.
Som vejledende pris skal du regne med, at honoraret til Maria for oprettelsen ligger på omkring 250 til 300 euro + honoraret til notaren. Det afhænger selvfølgelig af, hvor let eller kompliceret den enkelte sag er. Maria arbejder med et reduceret honorar til Amigos.
Ønsker du kontakt?
Hvis du er oprettet med TelefonAssistancen, så ring bare, og vi kan få en hurtig snak om dine ønsker.
Ellers kan du bare sende en mail. Men husk venligst, at den mail, du sender fra, skal være den, du er oprettet med som Amigos. Hvis ikke, så oplys dit ID-medlemsnummer.
Send mail her.
Teamet bag Spanien i Dag ønsker en god weekend.
Torben Wilkenschildt
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.