Okupas - enhver boligejers frygt

PrintPrint Share this
KLUMME: Få overblik over lovgrundlaget, hvis din bolig skulle blive besat. Dansk advokat i Spanien stiller op.

For noget tid siden fik vi flere henvendelser om den aktuelle situation med besættelser af boliger - de såkaldte Okupas.

 

Vi blev også spurgt om muligheden for, at Spanien i Dag kunne komme med gode råd for at forebygge en besættelses situation. Og hvad gør man, hvis det sker?

 

Vi satte gang i en større undersøgelse af sagen i samarbejde med advokat Maria Stagholt Rose. Maria er dansk, uddannet advokat i Spanien og en god bekendt af redaktionen.

 

Maria har undersøgt Okupas-sagen på kryds og tværs og skrevet en meget omfattende redegørelse. Den er for omfattende til at kunne bringe på én gang, hvorfor vi vil dele den op i flere artikler.

 

I den åbne del af klummen fortæller vi om det helt generelle, hvorefter vi tilføjer de løsninger, som vi kan hjælpe Spanien i Dags Amigos med.

 

Maria Stagholt Rose skriver:

 

Ulovlig adgang til og overtagelse af boliger har været et problem i mange år, men fænomenter med de såkaldte 'okupas' er især vokset under pandemien og lockdown i Spanien, så der har været øget fokus på problemet.

 

Problemet påvirker især lejligheder, som tilhører banker og investeringfonde, der ikke gør brug af boligerne, men det ses også i tilfælde af ferieboliger, da de kan se ud til ikke at blive brugt i længere perioder.

 

Der har derfor været tilfælde af udlændinge, der har oplevet, at deres ferieboliger er blevet besat, og det i et land, hvor de ikke kender lovgivningen. I nogle tilfælde kender de end ikke sproget, hvilket gør en i forvejen stresset situation endnu mere stressende og forvirrende.

 

Hvad kan man så gøre, når man pludselig opdager, at ens bolig ikke længere er tilgængelig, fordi andre personer har installeret sig og ikke vil forlade stedet?

 

Det er vigtigt at kende lovgivningen på området og vide, hvordan en sådan situation behandles i praksis - både hos politiet og i retssystemet. Det er derfor vigtigt at alliere sig med nogle, der kender til reglerne.

 

Mange har sikkert hørt om, at hvis man ikke opdager indtrængningen i øjeblikket eller indenfor 48 timer, er der ikke noget at gøre. Så må man blot vente på en lang og dyr retsprocess, mens forbryderne kan blive ved med at bruge ejendommen. Men det er faktisk en uskreven regel, der ikke findes i lovsamlingerne, og som derfor ikke altid kan kræves anvendt. Men hvad er så proceduren?

 

Til denne artikel vil jeg alene koncentrere mig om beboede boliger, da det primært påvirker mine klienter og jer, der læser denne artikel. Det følgende vil derfor ikke være anvendeligt i tilfælde at tomme lejligheder, der tilhører banker og lignende, da lovgivningen og politiets ageren er forskellig i de to tilfælde.

 

Lovgivning

For at få overblik over den anvendelige lovgivning, og hvordan politiet kan agere, når en beboet bolig – uanset om det er feriebolig eller fast bolig – bliver besat, skal man både se på de strafferetlige og civile love, såvel som instrukser fra ministerier og Statsanklageren.

 

Overordnet set er indtrængen og overtagelse/beboelse af en bolig, uden at have tilladelse fra ejeren, en overtrædelse af straffelovens paragraf 202, der har en strafferamme på mellem seks måneder og to års fængsel. Der findes ingen andre paragraffer i den strafferetlige lovsamling på området.

 

Når man anmelder en uretmæssig indtrængen og overtagelse af sin bolig, kan man som en forebyggende foranstaltning samtidig anmode retten om at få besætterne smidt ud med det samme. Det er op til dommeren i den konkrete sag at vurdere og afgøre, om det kan lade sig gøre.

 

Efter finanskrisen i 2007 begyndte der at være flere og flere tilfælde af overtagelse af boliger af såkaldte mafiaer, der så efterfølgende krævede penge af ejeren for at forlade ejendommen igen. Med de sager blev det klart, at det civilretlige system ikke var godt nok forberedt til at beskytte dem, der uretmæssigt fik frataget deres boliger. Derfor blev en ny lov vedtaget, der ændrer på den civile, procesretlige lov.

 

Generelt blev loven ændret til også at omfatte ulovlig indtrængen og ikke bare tidligere lejere, og processen med anmeldelse, retssag, dom og udførelsen af den blev gjort lettere. Med disse tiltag blev processen med andre ord hurtigere, når man civilretligt krævede sin bolig tilbage.

 

Efter den første pandemi-bølge, kom Anklagemyndigheden med en instruks til alle anklagere om, hvordan de fremover skal agere.

 

Her defineres blandt andet, hvad man forstår med ”bolig”. Det essentielle for at kunne anmelde okupas er nemlig, at der er tale om ”bolig”. Begrebet er blevet defineret over årene i adskillige højesteretsafgørelser, hvor det kort fortalt fastslås, at en ”bolig” er, hvor man lever sit privatliv - uanset om det er permanent eller lejlighedsvis. Så længe boligen udgør et sted, hvor man forventer privatlivets fred og intimitet, er dens ret beskyttet af straffelovens paragraf 202.

 

Kort efter anklagemyndighedens instruks udsendte Indenrigsministeriet en instruks til politiet om, hvordan de bør agere over for anmeldelser om okupas samt nogle konkrete retningslinjer i forhold til politirapporten, der efterfølgende skal sendes til retten, så sagen går så let og hurtigt som muligt.

 

Instruksen anbefaler også, at man som borger eller ejerforening anmelder den slags sager via appen ALERTCOP, hvor der er oprettet en funktion specifikt til okupas.

 

Det vigtigste element, for at politiet kan agere med det samme over for personerne i boligen, er at der tale om, at de tages på fersk gerning; ‘flagrancia’.

 

Ved dette forstår man:

  • At forbrydelsen bliver anmeldt, mens det sker. Det kan dog også forstås som lige inden eller lige efter

  • At forbryderen bliver set på stedet af politiet selv eller vidner, eller at personen ses med objekter fra forbrydelsen på sig, der beviser dennes deltagelse i forbrydelsen

  • At det er nødvendigt at politiet griber ind med det samme for at stoppe forbrydelsen og/eller for at sikre beviser, der er risiko for forsvinder, hvis de skal vente på tilladelse fra retten

 

Da dette er en vedvarende forbrydelse, skal “fersk gerning” eksempelvis forstås som:

  • Hvor politiet selv ser, at låsen bliver brudt op og der skaffes adgang til boligen samt indførelse af redskaber, der vidner om intention om længere brug af boligen

  • Når naboer giver besked til politiet om, at der med kraft skaffes adgang til boligen

  • Via opkald fra alarmcentral om at alarmen er gået

  • Når et vagtselskab, vicevært eller lignende giver politiet besked om indbrud og indtrængen

  • Andre måder at give politiet besked, mens det sker, er via sociale medier, apps og lignende

 

Konklusion

Så snart man bliver bekendt med okupas i et hjem skal det anmeldes, så politiet har mulighed for at agere så hurtigt som muligt. Jo før det anmeldes, jo bedre mulighed er der for, at de smides ud med det samme.

 

Her får du tip til hjælp og indsigt i, hvorledes Maria sammen med Spanien i Dag kan hjælpe vores Amigos:

Se flere nyheder i temaet

Tilbage

Tidligere Viden & Hygge

Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque

Drives af Drupal, et open source system til håndtering af indhold

Política de cookies                                                       Aviso legal                                                      Política de privacidad

 

ESPAÑA   

Open source online newspaper and magazine software