Fremtidens feriebolig i ejerandele
Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 20/02/2016 - 00:01
Bolig Rejser & oplevelser
KLUMME: Gør en god investering med venner og sælg eventuelt selv ejerandele videre i dit eget netværk. Læs mere.
At købe en feriebolig i ejerandele er at tænke anderledes.
Kort handler det om, at man ikke investerer flere penge end for den tid, man benytter ferieboligen. Men også, at man slipper for at få økonomien til at hænge sammen gennem den efterhånden noget besværlige og kontrollerede udlejning i Spanien.
Der er en forretningsmulighed for den, der starter ejerandels-fælleskabet.
Spanien i Dag Bolig har arbejdet med at gøre en dejlig ferielejlighed, der ganske vist har været anvendt til helårsbeboelse de seneste 15 år, klar til at blive købt i ejerandele.
Boligen er beliggende i Calahonda og har en storslået sydvendt udsigt over Middelhavet. Den består af en dejlig terrasse, kombineret opholds- og spisestue med pejs, to store soveværelser, to badeværelser, praktisk køkken og bryggers. Pool i haveanlægget.
Du kan læse alt om lejligheden og se de mange billeder her.
Priser
Den samlede pris for lejligheden er 139.000 euro.
Når ejerskabet deles op i seks ejerandele med hver to måneders brugsret, bliver prisen for den enkelte ejerandel på 23.167 euro. Dertil kommer de sædvanlige købsomkostninger i Spanien, klargøring og maling af lejligheden, helt nyt møblement, linned og service samt omkostningerne ved etablering af ejerselskabet i Danmark.
Efter købet vil den månedlige driftsudgift for en ejerandel være cirka 160 euro per måned (12 gange om året).
Halv pris og omkostninger?
Hvis du mener, at det er rigeligt med én måneds brugsret om året, kan der i stedet for seks være 12 delejere.
Det reducerer din investering til 11.585 euro og den månedlige udgift 80 euro.
Brugsretten
I vores oplæg har hver delejer en brugsret på to gange én måned hvert år i et rullende system. De to måneder ligger med et halvt års mellemrum, så der eksempelvis er tale om en vinter- og en sommermåned, eller om en forårs- eller efterårsmåned.
Da systemet roterer, vil hver delejer med tiden opleve lejligheden i alle årets måneder.
Et ejerfællesskab kan naturligvis aftale en anden fordeling af brugsretten fra starten.
Det vigtige er, at brugsrets-fordelingen er ejerfællesskabets ‘grundlov’ som aldrig kan ændres, med mindre alle ejere er enige herom. En 100 procent sikkerhed og tryghed for den enkelte ejer.
Det vil selvfølgelig altid være muligt, at ejerne indbyrdes kan bytte brugsretsperioder både helt eller delvist.
Tallene er de forskellige ejerdeles brugtsrets-perioder
Der er også mulighed for at udlåne sin brugsret til familie eller venner, men der må ikke drives udlejningsforretning på brugsretten. Det betyder blandt andet, at boligen ikke skal registreres som turistbolig hos de spanske myndigheder.
Hver delejer er ansvarlig for det udlån, der måtte finde sted.
Finansiering
Både boligen i Spanien og ejerselskabet skal være gældfri. Investeringen i ejerselskabet sker derfor af hver enkelt ejer, der privat kan stille sin ejerandel i selskabet som sikkerhed for finansiering.
Fordele
Vedtægter og overenskomst mellem ejerne er på dansk og efter dansk lovgivning.
En ejerandel kan sælges uden der skal laves nyt skøde i Spanien.
Få omkostninger ved salg af en ejerandel.
Kun hvis alle ejerne er enige, kan der ændres i både overenskomst og vedtægter.
Et stramt regelsæt for brugsretten sikrer tryghed for alle og undgåelse af konflikter.
Internet og dansk TV i boligen.
Alle driftsudgifter og vedligeholdelse er inkluderet i den månedlige ydelse.
Interesseret?
Forudsætningen for alt er selvfølgelig, at du synes om lejligheden. Derfor inviterer vi dig til at besigtige den.
Individuel besigtigelse
Send mail om, hvornår du kunne tænke dig at se boligen
eller
Ring på +34 648 448 448
Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend.
Torben Wilkenschildt
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.