Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Fyret for kæmpe bordel-regning

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 13/11/2014 - 11:05

Krimi og katastrofe

KRIMI: Medarbejder brugte firmakortet på bordel. Han insisterer på, at det var arbejdsrelateret.

Sammenslutningen af spanske forfattere og musikere er sat i verden for sørge for, at ophavsretten bliver overholdt. Det kan man blandt andet gøre ved at gå på bordel hele natten, påstår en nu fyret medarbejder.

 

40.000 euro. Så mange penge har Pedro Farré brugt på bordeller, hvilket forløbigt har kostet ham jobbet og en fængselsstraf på 30 måneder.

 

Men det er dybt uretfærdigt, mener han. Han passede jo bare sit arbejde.

 

Masser af prostituerede

Bordelejeren har også vidnet i sagen. Han forklarer, at Pedro Farré normalt dukkede op først på aftenen og blev på bordellet indtil de tidlige morgentimer.

 

Dommeren købte ikke Pedro Farrés forklaringer 

 

Han købte drinks og champagne til de prostituerede, som han i øvrigt var flittig til at skifte ud. De store bordel-regninger afleverede han til firmaets regnskabsafdeling sammen med regninger, som også det øvrige samfund vil kalde arbejdsrelaterede.

 

Men den hoppede regnskabsafdelingen altså ikke på.

 

Håndhævede ophavsretten

Manden har forsøgt at forklare sine besøg på bordellet på flere måder. Han har sagt, at der var tale om underholdning til gæster, der var på kursus hos sammenslutningen af forfattere og kunstnere.

 

Dommeren har dog afvist det som rent sludder, at folk med interesse i ophavsret skulle have nogen for form arbejdsrelateret interesse i at besøge et bordel.

 

Pedro Farré har også sagt, at han besøgte bordeller for at tjekke, om den musik, der blev spillet, krænkede ophavsretten. Den forklaring købte dommeren heller ikke.

 

Afgørelse ikke endelig

Den tidligere medarbejder har stadig mulighed for at gå videre med sagen, hvis han mener, han kan overbevise en højere retsinstans om, at bordelbesøgene var arbejdsrelaterede.  

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.