Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Fyret for at spise gamle, søde sager

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 14/07/2016 - 01:00

Samfund og Politik

SAMFUND: To enlige mødre har mistet deres job hos Mercadona, fordi de spiste småkager på sidste salgsdato til en værdi af 15 cent.

Du skal passe meget på, hvad du spiser, hvis du er ansat hos et spansk supermarked. I hvert fald hvis det supermarked er Mercadona.

Supermarkedskæden har nemlig fyret to medarbejdere, der hver især spiste en småkage til 15 cent, skriver The Local.

De to forhenværende ansatte ved navn María Ángeles García and Patricia Román er begge endelig mødre og blev fyret den 6. juni fra Mercadona i Jerez de la Frontera, Cádiz

Kvinderne er begge enlige mødre og mistede deres job, da de var i slutningen af deres vagter, og en kollega i bage-afdelingen tilbød dem et par små småkager, der “var ved at være for gamle” og “bare ville blive smidt i skraldespanden.”

García og Román spiste småkagerne, men blev set af direktøren, der kaldte dem ind på sit kontor, hvor de blev fyret for “uacceptabel adfærd,” selvom de dagen efter betalte for maden.

Har kæmpet imod

María Ángeles García, der har arbejdet for Mercadona i 16 år, har siden protesteret over afskedigelsen foran indgangen til butikken, hvor hun arbejdede.

Román har arbejdet seks år for supermarkedskæden, og hun har haft det rigtige svært siden fyringen.

- Jeg er skilt og har to børn på 16 og 11 år, der er afhængig af mig, sagde hun til deb regionale avis La Voz del Sur.

Ifølge Francisco Cuevas fra fagforeningen CNT er denne adfærd typisk for Mercadona, der fortæller, at der været flere lignende sager i løbet af de seneste år.

- Det er intet andet end en undskyldning for, at virksomheden kan fyre dem, hvilket er normal praksis hos Mercadona, der har en forhistorie med mobning, siger Cuevas.

Kompensation på vej

Efter de enlige mødres historie er blevet offentligt kendt, svarede Mercadona tirsdag morgen med at tilbyde dem en kompensation og indrømme, at kvinderne var blevet “uretfærdigt afskediget.

- Dette skete, fordi de ansatte havde viljen til at kæmpe og var modigt nok til at stå fast. Uheldigvis er der mange tusinde arbejdere under lignende omstændigheder, som ikke har modet, siger Cuevas. 

Kommentarer

Det giver stof til eftertanke, er Mercadona det supermarked, hvor jeg i fremtiden ønsker at lægge mine penge.
Hvad skete der med medarbejderen i bageri afdelingen, der jo var direkte årsag til fyringerne??? Det burde jo være hende der skulle fyres og ikke de to der godtog hendes tilbud

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.