Paradis for feinsmeckere

Øerne i de galiciske fjorde ud til Atlanterhavet er et gastronomisk paradis for fisk- og skaldyrselskere. Der er også andre lækkerier til at pirre smagsløgene, og der er uhyre smukt.

Research: Carmen Carrasco

Byen Vigo ligger i Pontevedra-provinsen i Galicien. Den er regionens tættestbefolkede by, og den ernærer sig ved bilindustri, værfter og alt, hvad der har med havet at gøre lige fra fiskeri og forarbejdning til transport. 

Vigo

Den ligger tæt op ad Portugals grænse ved Vigo-flodens udmunding. Sammen med Pontevedra- og Arousa fjordene danner de 'Las Rías Baixas’ - de nedre fjorde.

Se kort

Vigo har en lufthavn, hvor over én millioner passagerer kommer igennem om året, og byens helt store trækplastre er gastronomi og det, at den ligger så tæt på Las Islas Cies.

Øerne udgør en del af Parque Nacional das Illas Atlánticas - øer, der ligger i de forskellige fjorde.

Strand på Cíes-øerne

Som alle store byer kan Vigo prale af vigtige kulturelle og monumentale tilbud. Her er alt fra muromkransede byer fra tiden før romerne til museer med moderne kunst, romanske kirker og gamle, monumentale herregårde i galicisk stil.

Men det er slet ikke det, vi vil beskæftige os med. Vi har udvalgt en meget velsmagende side af egnen, som det virkelig er umagen værd at beskæftige sig med.

Gastromien og dens oplevelser.

Østers

Midt på Calle Pescadería, fiskerigaden, åbner østerskvinderne de berømte østers fra Vigo-floden og tilbereder tallerken efter tallerken af denne lækre spise. 

Bløddyrene køber man direkte fra dem, og man nyder dem 'au naturelle' med en smule citronsaft og et glas god lokal albariño-vin.

Østers klar på Da Pedra-markedet

Overdådigt fad

Mariscada er navnet på et stort fad med fisk og skaldyr fra Vigo-floden.

Det skal altid indeholde kongekrabbe fra floden, nécora, der er en lille krabbe, rejer og langostinos, og der kan også være muslinger, percebe, der også er en krabbe, og en slags reje, der hedder camarón.

Mulighederne er mange fra det rige udbud. Der er flere arter, end vi har navne for dem på dansk.

Blæksprutte “a feira”

‘A feira’ er et portugisisk udtryk, der betyder ‘ligesom man får det på markedet’.

Det vil sige kogt og serveret med olivenolie, salt og paprika på en trætallerken. Det er typisk galicisk. 

Kogt blæksprutte

Furancho

Gå og spis og drik i en “furancho”. Det er et lokale eller et hus, hvor man sælger overskuddet af årets vinproduktion.

Det er hyggelige omgivelser, og man får fine tapas. Gå ikke glip af de galiciske oste som ‘queso de tetilla’, der er formet som et kvindebryst. I Vigo-området er der omkring et dusin ‘furanchos’.

Churrasco

I Galicien har man produceret kalvekød i 4.000 år. Dette møre kød har en ’Indicación Geográfica Protegida’, der er et særligt garantimærke. Det sikrer, at man kommer til at smage kød fra et dyr, der er født, opfostret og slagtet i Galicien og stammer fra en lokal, beskyttet race. 

Det bliver stegt på trækulsgrill’er, der er tilgængelige for alle i de offentlige parker og smager fantastisk.

Man kan også få det på restauranter, der har specialiseret sig i lige netop det.

Kalve - Churrasco på den galiciske måde.

Blåmuslinger

Spanien er den næststørste producent af muslinger i verden med en produktion på 250.000 ton om året. Kina ligger nummer ét med 450.000 ton. 

I Galicien bliver muslingerne dyrket på i alt 3.437 ‘bateas’: muslingeflåder, der er placeret i de fem største fjorde. 

Velbekomme!

Blåmuslingerne opnår salgsstørrelse, det vil sige 70 til 95 millimeter, på bare omkring 17 måneder. Der er nemlig masser af den phytoplankton, de lever af, i vandet, og det har den rette temperatur.

Muslingerne er af meget høj kvalitet, og der findes flere end 70 forskellige beskyttede varemærker.

På fjordene

Bateas på Vigo-fjorden

Hvordan dyrker man muslinger i Galicien?

Produktionen foregår på flydende tømmerflåder, der hedder bateas. De samles i grupper, der kaldes polígonos.

Der er sat en begrænsning på 500 reb på hver flåde for at undgå overproduktion og for at få en bedre vækst.

Flåderne er rektangulære og bygget i træ

En batea, hvor rebene, muslingerne dyrkes på, hænger ned fra

Flåden ligger forankret til bunden med én eller to jernkæder, og den vejer omkring 20 ton. Fra dens overflade af træ hænger tre centimeter tykke nylonreb, der er mellem ti og 12 meter lange. 

Der guffer blåmuslingen sig tyk og fed. Gennemsnitsproduktionen pr. kvadratmeter flåde er 130 kg, og hver meter reb kan frembringe omkring 10 kilo muslinger.

En batea. De er kæmpestore - op til 500 m2!

Når man har fået ‘frøet’ - en lille musling, som man samler fra klipperne - bliver det sat fast på rebene med et net rundt om, og så skal de bare vokse. 

Når der er gået fem til seks måneder ‘fordobler’ man muslingerne ved at fjerne dem, der ikke sidder ordentligt fast, eller som ikke er vokset.

Dem bruger man til at sætte på flere reb, men sørger for, at de ikke vejer for meget til sidst.

Man lader dem spise sig fede, indtil der er gået 13 måneder. Så hiver man snorene op med hjælp af spil på bådene. Derefter bliver de sorteret, og man sender dem til rensning.

Optagning af blåmuslinger

Der findes rederier, som tilbyder udflugter i fjordene. De sejler tæt på muslingeflåderne for at forklare og vise, hvordan dyrkningen foregår.

De tilbyder også muslinger sammen med vinsmagning af albariñovinen undervejs. Se for eksempel her

Ordnet i sække

Turistbåde ved en batea

Vigo-mundingen er dog ikke det sted, hvor der findes flest bateas ud af hele muslingeproduktionen i Galicien.

Herunder kan du se et skema, der viser dyrkningen opdelt på zoner. Arousa-mundingen er den største og dybeste.

Fordelingen af polígonos og bateas med blåmuslinger per fjord.

Så er det bare om at finde et sted til aftenhyggen...

Tilgængelig for gangbesværede og assisterede kørestolsbrugere