Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Generalstrejke fra i dag

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 03/10/2017 - 11:17

Fly & trafik Samfund og Politik

KRIGEN: I dag er der indledt generalstrejke i Catalonien. Det berører veje, metro, busser, havne, fly, taxi, tog, shopping og turistattraktioner.

Fra i dag og frem til den 13. oktober er der indkaldt til generalstrejke i Catalonien.

Det berører transport, teatre, virksomheder og steder, der er på alle turisters tjeklister som La Sagrada Familia, der holder helt lukket i dag. De fleste butikker holder lukket.

Husk at like vores facebookside

Strejken er en protest mod søndagens konflikter og sammenstød i forbindelse med folkeafstemningen i Catalonien. Læs mere her

Allerede fra morgenstunden har der været kaos på vejene i og omkring Barcelona. Ved middagstid gik også byens brandfolk på gaden i protest.

Faktisk er der protestmarcher i hele regionen, og flere steder har landmænd spærret vejene med deres traktorer.

Strejken er blevet indkaldt af fagforeningerne CGT, Inter CSC, COS og Intersindical Alternativa de Catalunya, IAC.

Ministeriet for Offentlige Arbejder har beordret minimumstjeneste, så eksempelvis Aena er forpligtet til at gennemføre 25 procent af sine operationer, 60 procent hos Enaire og 30 hos Adif-togene.

OPLEVELSE: Perspektiv kan forvandle kendt til ukendt. Kom med på en helt fantastisk og anderledes tur til Ronda med dansk guide, lækkerier og spændende historier den 14. oktober. Klik her, for at læse mere om turen.

Advarer borgere

Mens Danmarks Udenrigsministerium ikke ser nogen grund til at advare os, har de engelske myndigheder nu valgt at komme med en advarsel til sine borgere

Det sker som følge af de seneste dage mange demonstrationer "i Barcelona og andre områder i regionen, der kan fortsætte i nogle dage".

Sådanne gadeprotester "kan forekomme med kort eller slet intet varsel, og selv demonstrationer, der i udgangspunktet er fredelige, kan hurtigt eskalere og ende i konfrontationer", skriver det engelske udenrigsministerium i sin rejsevejledning.

Ministeriet anbefaler, at britiske borgere er forsigtige, hvis de er i nærheden og fraråder dem at deltage i protesterne.

Samtidig påpeger han også, at "demonstrationer også kunne medføre forstyrrelser og forsinkelser i transporttjenester". Udenrigsministeriets hjemmeside med henstillingerne fra udlandet kan konsulteres i dette link.

Trafik-kaos

Generalstrejken skaber allerede en del kaos i Barcelona, hvor i alt 24 demonstrationer fra morgenstunden allerede har lukket mange veje.

Nyhedsbureauet EFE melder om i alt 37 lukkede veje, nogle af dem er store veje som AP-7, A-7, A-2 og C-31. Der er store problemer, og det har givet kø fra morgenstunden på over 10 kilometer.

AP-7-motorvejen er lukket i begge retninger fra området Girona, hvor lokale har blokeret sporene med deres biler.

B-30 er lukket i Sant Cugat del Vallès, ligesom nogle strækninger af Eix Transversal, C-32 og N-340.

Ud over borgere, der fysisk blokerer vejene, har det også bidraget til det trafikale kaos, at mange borgere, der sædvanligvis tager på arbejde med offentlig transport, har i dag valgt at køre selv, da tog, busser og metroer er ramt af strejken.

Skal du flyve, sejle eller med tog gælder særlige minimumskrav, og dem kan du læse mere om her. Linket er på spansk, men generelt set skal du påregne længere rejsetid, og ellers vil dit rejseselskab kontakte dig.

Generelt bliver de nationale flyvninger hårdest ramt.

Metro og busser holder stille

Metroen i Barcelona kører 35 procent af de normale afgange mellem klokken 6:30 og 9:30 og busserne 55 procent. Det oplyser Transports Metropolitans de Barcelona, TMB.

Det sker på trods af, at minimumstjenesterne er fastsat til 25 procent. Til gengæld kører der hverken busser eller metro fra klokken 9:30 til 17:00.

Kun hver fjerde afgang med nærbanerne kører, oplyser virksomheden på Twitter.

Taxierne strejker også. Selv den alternative type Cabify er hoppet med på strejken, så det kan godt gå hen og blive ret vanskeligt at komme eksempelvis til lufthavnen. Lufthavnsbusser har kørt frem til klokken syv i morges, men heller ikke de kører længere.

Indtil videre ser det ud til, at de i hvert fald strejker frem til klokken 23 i aften og så ser, hvad de andre i branchen gør.

Spanien i Dag følger sagen...

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.