Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ronda set nedefra

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 29/09/2017 - 01:00

Rejser & oplevelser

OPLEVELSE: Perspektiv kan forvandle kendt til ukendt. Kom med på en fantastisk tur med dansk guide, lækkerier og spændende historier.

Lørdag den 14. oktober har du mulighed for at opleve en del af Ronda, som de færreste kender.

Du har muligvis ses Ronda og den berømte bro over El Tajo fra oven. Det er her turister flokkes på den 250 år gamle bro for at nyde synet ned i dybet.

Det skal vi også denne gang – men kun i forbifarten.

Hovedattraktionen er nemlig at se byen, slugten og den gamle bro nedefra.

Med sponsorstøtte fra Delicatessen i Centro Idea inviterer Spanien i Dag til en helt anderledes Ronda-oplevelse.

Guide på turen er Pia Bruun. 

Hestekræfter og hvem, hvad, hvor

Vi kører i bus fra Fuengirola/Mijas klokken 08:30 og forventer at være i Ronda senest klokken 11. 

Undervejs er der en kort kaffepause på den kendte motorcykel-venta, hvor du kan se fartdjævlene blære sig, når de speeder op i det skarpe sving ved ventaen.

Undervejs i bussen fortæller Pia Bruun om de områder, vi kører igennem, og om Rondas historie. Derudover kan du stille spørgsmål til Pia om stort set hvad som helst vedrørende Spanien eller sprog.

Eventyret starter

Efter ankomsten spadserer vi gennem Ronda, over broen og ud til det smukke torv Plaza de María Auxiliadora. 

Det er herfra, vores eventyr for alvor begynder.

Vi går ned ad trapperne, som fører ned i dalen. Herfra er der er en helt forrygende udsigt op til broen Puente Nuevo. Det er der, vi stod kort forinden og kiggede ned i den dybe slugt.

Det er også her man kan se floden Guadalevíns løb ned gennem dalen.

Delicatessen sørger for lækkerier

Vi spadserer på den gamle mølle-rute, hvor man i sin til kværnede korn til mel. Det vidner de mange møller – los molinos – om.

Det er også her, der findes et gammel elektricitetsværk, som fortsat er i drift.

Delicatessen har sørget for en lækker “vandre-sandwich”, så du får lidt til maven på vandreturen.

Vi går forbi marker og urtehaver lige neden for den lodrette skrænt. Langt deroppe ligger det smukke hotel El Parador og udsigtspunktet El Mirador.

Vi fortsætter op gennem dalen og nyder den fantastiske udsigt til bjergene omkring os.

Tapas og hygge

Hele vandreturen er omkring ni kilometer lang, men der er mulighed for at undgå den sidste stigning op til byen i henhold til aftale. 

Højeste punkt er 680 meter og laveste punkt er 550 meter.

Sværhedsgraden er let til middel, så de fleste kan være med.

Vi er tilbage i Ronda igen ved 15-tiden, hvorefter det er tid til tapas og en forfriskning på én af byens hyggelige tapas-restauranter. 

Vi kører retur til Fuengirola/Mijas klokken cirka 16:30.

Praktisk

  • Vand til vandreturen 
  • Beklædning i henhold til vejret 
  • Vandresko, tennissko eller andet fodtøj, der sidder fast på foden

Opsamlingssted i Fuengirola/Mijas er ved Centro Idea. Kommer du selv i bil, så parker nede bagved, så bussen kan få plads foran.

Pris pr. person: 50 euro

Ved samtidig tilmelding af to eller flere er prisen 45 euro pr. person.

Ved tilmelding i Delikatessen i Centro Idea betales kontant. 

(seneste tilmelding onsdag den 11.10.2017 klokken 17:00)

Ved tilmelding her på siden betales med kreditkort.

(seneste tilmelding torsdag den 12.10.2017 Klokken 16:00)

Inklusive i turen:

Bustransport

Kaffe på venta

Vandre-sandwich

Tapas og en drikkevare

Guide

Godt humør og masser af viden

Begrænset antal pladser.

UDSOLGT

12. oktober 7:00: Turen er udsolgt, og det er ikke længere muligt at tilmelde sig.

Tak til Delikatessen - vores sponsor for turen:

Skandinaviske varer samt hjemmelavede delikatesser og færdigretter

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.