Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

“KOM VÆK!”

Skrevet af Simon Koefoed Toft, ons, 31/05/2017 - 11:04

Krimi og katastrofe

VANVIDSKØRSEL I MARBELLA: Optagelser viser panikken, da en udlænding med overlæg påkører folk på fortovet. Inden den dramatiske anholdelse når han også at påkøre flere biler. Hvad bliver straffen?

Da to udlændinge i en Audi søndag kørte op på fortovet for at ramme en gruppe mennesker, som de havde været i slåskamp med, gik det ikke stille for sig.

Situationen larmede nok til at alarmere beboere i området, og en af dem filmede de øjeblikke, hvor vanvidskørslen begyndte.

Panik

På trods af, at videoen er optaget fra en altan et pænt stykke væk, kan man tydeligt høre, at der bliver råbt og skreget på gaden.

Samtidig forsøger personen, der filmer, at advare folk i området ved gentagne gange at råbe “Get away”

Lige omkring et minut inde i videoen, kan man høre en kvindestemme på gaden råbe efter hjælp, og kort efter kan man ane en person, der forsøger at hjælpe en af de påkørte op.

10 kvæstet

I de allersidste øjeblikke af optagelserne kan man høre politisirener, og ganske kort tid efter starter den biljagt, der endte med kaos og flere ulykker på Marbella-områdets veje.

I alt 10 personer blev kvæstet af de to mænd i den sorte Audi.

Anholdt

Avisen Diario SUR er kommet i besiddelse af en anden video, der viser hvordan bilens chauffør i håndjern eskorteres ned af en gade efter at være blevet anholdt. 

Med trukket tjenestevåben skubber en politibetjent chaufføren foran sig, og man fristes til at sige, at han ikke er hårdhændet nok.

Videoen kan du se her:

en Videos

Strafferamme

Historien har selvsagt skabt vrede i befolkningen, og mange ønsker en hård straf til briterne, der ifølge SUR var påvirket af både alkohol og euforiserende stoffer.

Der er fortsat mange ubekendte, men alt tyder på, at både chaufføren af bilen og passageren kommer til at ruske tremmer.

Begge personer er sigtet for vanvidskørsel og drabsforsøg, men er ikke blevet stillet for en dommer endnu.

Vanvidskørsel, der også dækker over spiritus- og narkokørsel giver to til fem års fængsel. Ifølge Spanien i Dags juridiske ekspert, Maria Rose (Licenciada en Derecho), havner vi i den høje ende, når kørslen har personskade til følge.

Samtidig giver vanvidskørsel frakendelse af kørekortet i seks til 10 år.

Og drabsforsøget, der udløste biljagten, har en strafferamme, der spænder helt fra 2,5 til 10 års fængsel afhængigt af omstændighederne.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.