Gibraltar raser over spansk politi
Skrevet af Pia Bruun, tir, 11/08/2015 - 01:00
Samfund og Politik
POLITIK: Farvandet omkring Gibraltar har igen givet anledning til kontroverser mellem det lille britiske område og Spanien.
Spansk politi må gerne jagte narkoforbrydere, men ikke når de flygter til Gibraltar.
Det er nemlig overtrædelse af reglerne om suverænitet, mener de britiske myndigheder. En spansk patruljebåd var sammen med en helikopter i hælene på en narkospeedbåd, da smuglere søgte tilflugt på en strand på Gibraltar.
Jagten på narkosmugleren startede midt ude på Gibraltarstrædet, men endte lige ved kysten i Sandy Bay, en strand der ligger på Gibraltars østlige side.
Overtrædelse af britisk suverænitet
Her stoppede smuglerne op og kastede baller af narkotika ned i et rev, før at slippe for det spanske toldvæsens forfølgelse.
Ifølge Gibraltars politi og øjenvidneberetninger fløj den spanske helikopter lavt langs stranden for at forfølge speedbåden, mens det spanske politis båd satte en lille båd i vandet, for at kunne kom helt ind til den beskyttede lagune i Sandy Bay.
Og den går ikke, mener de britiske myndigheder, der kalder det for en klar overtrædelse af britisk suverænitet.
Heldigvis blev Gibraltars politi tilkaldt af vidner, der fulgte optrinnet, og det lykkedes at anholde to af de formodede smuglere, mens en tredje nåede at flygte.
Tilbagevendende problem
Myndighederne på Gibraltar hævder, at det spanske toldvæsen ikke havde rapporteret om sagen, eller anmodet om bistand i jagten på narkosmuglerne.
Sagen kommer som endnu en i rækken af klager over spanske myndigheders overtrædelse af suverænitetsbestemmelserne på halvøen.
- Vi mener, at det her er en alvorlig og unødvendig krænkelse af vores suverænitet, siger Gibraltars lokalminister, Fabian Picardo, i en erklæring.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.