Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Glemte sønnike på tanken

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 27/12/2019 - 07:00

Fly & trafik

VIDEO: Vi kan alle være lidt stressede i juletiden og glemme ting - det er dog nok de færreste, der glemmer deres børn.

Guardia Civil måtte forleden hjælpe et barn, der kom gående på A-1 i Burgos.

Drengen var alene, efter han var steget ud af bilen på en tankstation i nærheden, og hans forældre derefter havde fortsat turen mod Marokko uden at bemærke, at sønnike var væk.

Han er under 10 år og med marokkansk nationalitet.

Det var den 18. december klokken 18:15, da en franskregistreret personbil stoppede ved et serviceområde i Madrigalejo del Monte på A-1 i retning mod Madrid. I bilen var en familie, der oprindeligt kommer fra Maghreb, men er bosiddende i Frankrig og nu var på vej på ferie til hjemlandet Marokko.

Faderen steg ud af bilen for at strække benene uden at indse, at sønnen gjorde det samme. Og kort efter fortsatte turen, mens drengen blev ladt tilbage.

Den lille dreng, som nu var alene og desorienteret, begyndte at gå langs motorvejen, indtil han blev samlet op af en lastbilchauffør, der kørte ham til servicestationen i Villalmanzo og kontaktede Guardia Civil.

To betjente kom hurtigt til stedet, og da en af ​​dem taler fransk, var han i stand til at kommunikere med drengen, der dog hverken kunne oplyse telefonnummer eller nummerplade.

Det lykkedes heldigvis på anden vis at finde ud af, hvem forældrene var og da politiet ringede til dem, havde de stadig ikke bemærket, at sønnen manglede. Da var de allerede tæt på Madrid, men vendte hurtigt bilen.

Mens de ventede på dem, var drengen i godt selskab med betjentene, der gav ham lov til at prøve en rigtig Guardia Civil-hat:

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.