Hanekamp fortsat tilladt på ferieøer
Skrevet af Pia Bruun, tir, 17/02/2015 - 10:50
Samfund og Politik
DYREVELFÆRD: Haner bliver stadig tvunget til at hakke løs på hinanden i bure med tilskuere omkring.
Dyrevenner og kritikere er oprørte, efter Spaniens regering har afvist at forbyde hanekampe.
Det står klart, efter at det regerende konservative parti (PP) har afvist to ændringsforslag, der ville have forbudt hanekampe.
På de De Kanariske Øer har de brutale hanekampe fundet sted i mere end 500 år.
Nederlag til catalansk parti
Ændringsforslagene blev fremsat sidste uge af Det Republikanske Venstre i Catalonien (ERC), som ønskede at forbyde hanekampe i hele landet.
Hvis forslagene var blevet vedtaget, ville der vanke fængselsstraffe fra seks måneder til to år for arrangørerne af kampene.
- PPs afvisning af et forbud mod hanekampe falder helt i tråd med de mange andre undtagelser, der er givet i forbindelse med en stramning af loven om dyremishandling, og som betyder, at Spanien hører blandt de lande, der fortsat insisterer på at opretholde disse gammeldags metoder, siger en talsmand for Det Europæiske Forskningsråd.
Mishandling bør ikke være beskyttet af loven, som det er det med hane- og tyrefægtning i Spanien, siger han.
En ud af ti haner dør
Andalusien og De Kanariske Øer er de eneste selvstyrende regioner, som tillader hanekampe.
På De Kanariske Øer tillader loven om beskyttelse af dyr fra 1991 at afholde hanekampe i de lokaliteter, hvor de har været fejret. Også selv om tyrefægtning har været forbudt på De Kanariske Øer siden 1991.
Hanekampene har været en populær form for underholdning på øerne siden de blev erobret for 500 år siden.
Under kampene – der finder sted blandt haner der er knap to år gamle – er det helt normalt at de blev alvorligt medtaget og mister et eller begge øjne, eller dør af deres kvæstelser, skriver den spanske avis El País. En ud ti overlever ikke kampen.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.