Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Hilton på Kysten

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 05/03/2015 - 01:00

Rejser & oplevelser

TURISME: Verdensberømt hotelkæde vender tilbage til Costa del Sol efter 40 års fravær, og der er udsigt til Málaga, Fuengirola og Mijas.

USA Company, som står bag Hilton-kæden, er den nye leder af spa-hotellet Reserva de Higuerón i Benalmádena.

Det krævede flere måneders forhandlinger, men aftalen blev endeligt forseglet tirsdag på den spanske ambassade i Berlin, hvor ejerne af Reserva de Higuerón, repræsentanter fra Hilton, repræsentanter fra Turistrådet på Costa del Sol samt og borgmestrene fra Benalmádena, Paloma García Gálvez og Fuengirola, Ana Mula, mødtes.

Der er fantastisk udsigt fra poolen på  toppen af hotellet

Hilton har ikke været på Kysten sin Don Carlos i Marbella for 40 år siden, da turismen på Costa del Sol var i sin spæde start. Reserva de Higuerón bliver Hiltons eneste hotel i Andalusien, og det er det første kurbad-hotel i Europa.

Repræsentant for Hilton Worldwide, Andreas Lackner, er overbevist om projektets succes. Han er begejstret for endnu engang at kunne invitere sine luksus-hungrende gæster til Costa del Sol.

Carlos Javier Rodríguez, en af indehavere af Reserva de Higurerón, er også svært begejstret.

- Da vi åbnede for tyve år siden, ville vi aldrig have troet, vi ville ende med at arbejde med Hilton, sagde han efter mødet.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.