Hjælp en hjemløs kat
Skrevet af Pia Bruun, ons, 30/12/2015 - 01:00
Samfund og Politik
SAMFUND: Mijas Kommune vil uddanne frivillige i at fodre vilde katte under kontrollerede forhold.
Selv om en kat har ni liv, er der ingen grund til ikke at passe på dem.
I Mijas vil det frem over være bedre at være kat. Kommunalbestyrelsen har ophævet et forbud mod at fodre vilde katte og udpeger i stedet en gruppe personer, som skal fodre og passe de vilde katte.
Ifølge Diariosur.es kan interesserede kan melde sig til hos kommunen.
Ændringerne kommer efter vedtagelse af et forslag, som betyder, at det fremover vil være lovligt at fodre vilde katte.
Frivillige skal oplæres
Kommunen kræver til gengæld, at det sker under kontrollerede forhold.
Fodringen skal ske i landområder uden for tæt bebyggelse, og de frivillige får at vide, hvordan og hvor fodringen må finde sted.
- Vi vil sørge for, at kattene holder til i områder, hvor de ikke generer beboerne, siger formand for sundhedsudvalget, Juan Carlos González.
Politikere overbevist af organisationer
Den nye kurs fra kommunens side kommer efter et møde tidligere på året med repræsentanter for dyreværnsforeninger.
Her lykkedes det foreningerne at overbevise kommunen om, at det var mest gavnligt at indføre kontrolleret fodring, for at holde den vilde katte-bestand under kontrol.
Heri indgår sterilisering af hunkatte for også at bestanden holdes nede.
- Kattene sørger for deres del også for at holde rotter og mus væk, siger udvalgsformanden.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.