Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Hjælp et “låne-barnebarn”

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 21/03/2018 - 01:00

Samfund og Politik

SAMFUND: Skole i Mijas Costa har hårdt brug for frivillige, der kan tale engelsk. Og du behøver ikke at kunne tale spansk.

Det er bare så skægt, når voksne spaniere ikke rigtigt kan klare sig på engelsk, og ungerne tager over.

Der er stor opbakning til at lære næste generation sprogkundskaber, og hvis du kan tale engelsk, har et par timer til overs om ugen og godt kan lide børn, kan du være med. 

Det er hverken noget krav, at dit engelsk skal være perfekt, eller at du skal kunne tale spansk.

I Speak English

På Virgen de La Peña-skolen i Los Boliches har man et sjovt sprogprogram. Det hedder ‘I Speak English, og ungerne forbedrer deres engelskkundskaber gennem forskellige ordlege.

Planen er, at de frivillige ‘engelsklærere’ deltager i undervisningen af smågrupper af syv til elleve-årige elever én til to gange om ugen. 

Der er tre til fire elever for hver frivillig, og undervisningen finder sted på et ganske civiliseret tidspunkt: Mellem klokken 10:30 og 11:30. Så er der tid til en kaffe først.

Ikke spanskeksperter

Man behøver som nævnt ikke at kunne tale spansk - faktisk er det næsten en fordel, hvis ungerne virkelig skal gøre sig umage for at få ‘englænderen’ til at forstå dem.

Programmet har kørt i 12 år, og Angela Smith har været med fra starten.

Hun siger, at det er et rigtigt tilfredsstillende ‘job’, som både børn og forældre sætter pris på.

Nyttig hjælp

Det er Mijas’ Udlændingeafdeling, der har fundet på idéen og sat den i værk, men lige nu er der altså akut mangel på ‘englændere’. 

Melder man sig, kan man blive en del af AIVOMI - de frivillige tolke i Mijas.

Er du lidt lun på idéen eller bare nysgerrig, så skriv til etamsmith@hotmail.com

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.