Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Hjem igen

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 04/06/2018 - 01:00

Samfund og Politik

POLITIK: Eks-premierminister Mariano Rajoy flyttede lørdag med sin hustru og to drenge.

Når man ikke længere er regeringschef, skal man flytte ud af embedsboligen, der er præsidentpaladset La Moncloa.

Her havde Rajoy-familien været vant til en bolig på 200 m2 og et omkringliggende parkanlæg på 58.293 m2.

Heldigvis blev familien ikke husvilde, da de kunne flytte tilbage til deres bolig i Aravaca-kvarteret i Madrid. Den havde stået tom siden de forlod i 2011 for at flytte til La Moncloa.

Her får Mariano Rajoy sammen med hustruen Elvira Fernández og deres sønner Mariano på 19 år og Juan på 13 år endda mere plads.

Ifølge dagbladet elmundo er boligen, som parret købte i 1998, på 279 m2. En stueetage på 78 m2 og en 1. sal på 201 m2. 

Til gengæld er haven noget mindre, 30 m2, i forhold til parken omkring La Moncloa.

De nye beboere

Spaniens nye premierminister Pedro Sánchez har endnu ikke haft tid til at flytte ind. 

Pedro Sánchez med hustru Begoña Gómez

Han skal, sammen med sin hustru Begoña Gómez, og deres døtre Carlota på 13 år og Ainhoa på 11 år, flytte fra deres lejlighed i Pozuelo de Alarcón, der ikke ligger langt fra Rajoy’ernes nye opholdssted.

Historien fortæller dog ikke noget om, hvorvidt de nye beboere får flere eller færre kvadratmetre.

Sánchez er formentlig også klog nok til at beholde den nuværende lejlighed.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.