Hjem til barndommens gade

Jeg sad klistret til tv-skærmen i Spanien, da den nye Metro-Cityring i København blev indviet den 29. september i år. Jeg var ikke i tvivl om, at næste gang jeg kom til Danmark, skulle jeg ud og besøge min barndoms gade, for kun 100 meter derfra er den nye Metro-station på Frederiksberg Allé blevet bygget.

Madvigs Allé 3, min gamle indgangsportal er stadig flot

Et stort privilegium var det at bo dér gennem min barn- og ungdom frem til mit 19. år. Gåafstand til Frederiksberg Have med skøjteløb på søen om vinteren og til min tennisklub KB på Pile Allé. Derudover også kun 15 minutters gang til Rådhuspladsen og indre by.

Fra det store vindue i lejligheden kunne jeg se over til Frederiksberg Allé, hvor der dengang lå en villa bag en havemur i røde mursten

Nu er der bygget et stort hus, hvor Metro-stationen Frederiksberg Allé ligger i bunden 

Næsten ikke til at forestille sig, at der nu ligger tunneler under Frederiksberg Allé - og den øvrige del af byen, og at man efter kun få minutter kan stå - eksempelvis - på Kongens Nytorv.

Med en Café Latte på Promenaden på Frederiksberg Allé genoplevede jeg gamle dage

Ikke mindre end fantastisk

Jeg har prøvet mange metroer i andre storbyer, men ingen er så fantastisk som den i København og ikke mindst Cityringen.

Gå ind i elevatoren på Frederiksberg Allé. I ét kort hug er du nede på perronen og i løbet af 1 til 1½ minut er din metro der, hvis ikke før

Beklædningen på Metro-stationen er i grønne farver for at illustrere de mange træer på Frederiksberg Allé

I modsætning til metroer i andre byer, er Cityringen en “vertikal metro” - det vil sige lige op og ned og ikke noget med lange gange. Fantastisk velegnet for gangbesværede med både kørestol og el-scooter. Eller for familier med børn i klap- eller barnevogne. Og ikke noget med trin ind i metroen fra perronen. 

Næsten gratis

Jeg kom til København fra Ringsted, hvor jeg tidligt om morgenen havde købt min billet til 87 kr. Den søde unge dame i billetkiosken fortalte, at den gjaldt frem til klokken 04 næste morgen, og at jeg med den i lommen kunne køre lige så meget med metroen, som jeg ville. Næsten ikke til at tage imod, når en enkelt tur med rejsekortet koster 17,65 kr.

Jeg skulle mødes med min datter Patricia og barnebarn Andrea klokken 11:30 på Hovedbanegården. Det var iøvrigt lige inden, vi ikke kom af sted fra Málaga, fordi medarbejderen ikke ville checke os ind. Mere om det sidst i denne klumme…

Målet var at nå vagtskiftet på Amalienborg klokken 12:00, men inden det skulle vi have parkeret en kuffert på Hovedbanegården. Det var ikke helt let, for personalet var i panik over, at strømmen var gået. Og da alt i dag er elektronik og kreditkort, virkede det ikke. Det lykkedes os dog - med hjælp - at finde en box, der blev betjent med kontanter og stadigvæk havde noget strøm-backup.

Fra Hovedbanegården til Amalienborg på knap 15 minutter? Ned i Metroen, psst gennem Rådhuspladsen, psst Gammel Strand, psst gennem Kongens Nytorv og ud ved Marmorkirken.

Vi nåede vagtskiftet uden problemer

Andrea måbede ved synet, og det samme gjorde Patricia, der flyttede til Spanien som seks-årig og heller ikke havde oplevet det før.

Vagtskiftet er noget af en forestilling, men måske nu mere relevant end nogensinde før i disse skrækkelige terror-tider.

Tættere kunne jeg ikke få Andrea på den store garder, der godt nok også så farlig ud! 

Derefter gik vi ned til Nyhavn.

Patricia og Andrea på Kyssebroen med de mange kærligheds-hængelåse

Slentretur gennem Nyhavns og Kongens Nytorvs stemningsfyldte julemarkeder og sulten meldte sig. Hvorfor ikke Promenaden på Frederiksberg Allé? 

Ned i Metroen på Kongens Nytorv og psst,psst,psst igen på Frederiksberg Allé.

Promenaden er en rigtig hyggelig og typisk Frederiksberg-restaurant.

Rundetårn må da være skægt for Andrea!

Psst,psst,psst Nørreport Station, Nørregade og Rundetårn. Det var SÅ sjovt, at Andrea nærmest gik turen op to gange.

Morfar og Andrea på toppen af tårnet, der er fixpunktet for Danmarks geometriske opmåling

Vi skulle slutte dagen med at mødes med Michela, min datter i Danmark, på Frederiksberg Station. Slentretur ad Nørregade til Metro Gammel Strand, psst, psst Hovedbanegården, hente kufferter, hvor alt nu virkede, Metro, psst, psst Frederiksberg Station.

Ville ikke checke os ind

På grund af en pludselig opstået vigtig arbejdsforpligtelse for Patricia i Spanien, måtte hun vælge at udskyde sin flyrejse fra Málaga til København blot én dag. Det betød, at jeg skulle rejse op alene med Andrea.

Patricia fulgte os til check-in skranken forsynet med fuldmagt og dokumentation fra både hende og Andreas spanske far, Nicolas. Men nej, Andrea har spansk pas, og efter de nye regler skal der foreligge et officielt udrejsedokument udstedt af Policia Nacional eller Guardia Civil.

- Jeg kan desværre ikke checke jer ind uden det dokument. Jeg kan se, at der er lys hos Guardia Civil - klokken var 5:30 om morgen - prøv om de vil hjælpe jer. Men I skal vide, at de ikke er forpligtet til det…

Panik? - Ja, en smule…

Det lykkedes at få fat på en Guardia Civil betjent, der - som alle andre Guardia Civil betjente, jeg har mødt, var særdeles hjælpsom. Man skal bare opføre sig ordentligt.

På deres kontor kom der gang i PC’erne. To mand arbejdede på at tjekke både Patricia, Nicolas og morfar i deres databaser. Vi var alle “rene”, og dokumentet blev udstedt. Puh-ha!

- Hvad tid går jeres fly? Hvis det er snart, kan vi godt hjælpe jer hurtigt gennem sikkerhedskontrollen.

Men det var OK, og sikke dog en service og venlighed.

Nu er du så advaret, hvis du på et tidspunkt skal rejse ud af Spanien med en mindreårig (under 18), der har spansk pas. Det kan der jo være rigtig mange børnebørn, der har.

Både du og forældrene skal møde personligt op hos Guardia Civil eller Policia Nacional i det område, hvor barnet bor i GOD tid inden, I kommer til lufthavnen.

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend og 2. søndag i Advent.

Torben Wilkenschildt