Hundens dag i Fuengirola
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 04/04/2016 - 01:00
Sport & hobby
FRITID: Har du en firbenet ven, der trænger til at se lidt artsfæller, er der snart det helt perfekte arrangement.
Så er der gjort klar på dagen, hvor du rigtigt kan komme ud at hygge dig med hunden og andre ligesindede.
For syvende gang bliver der arrangeret Día del Perro i Fuengirola til ære for de den rolle hunden spiller i vores samfund - enten som livsledsager eller som professionel hjælp til sikkerhedsstyrkerne, redning eller som blinde menneskers øjne.
Dagen starter klokken 10:00 fra Plaza de España, hvorfra man går i samlet optog ud til området neden for Castillo Sohail. Her får alle deltagerne en lille gave, der skal hjælpe med at holde byen fri for hunde-hømhøm’er.
På stedet har tyve virksomheder stillet boder op til at markedsføre deres produkter, klinikker eller hundefrisører. Der vil også være andre foreninger relateret til dyrenes verden.
Dagens afsluttes med hundetrænings-opvisning, og så viser førerhunde og politihunde, hvad de kan.
Der bliver lavet to indsamlinger til velgørende formål. Pengene bliver fordelt mellem den spanske sammenslutning mod kræft, AECC, og Sammenslutningen af Pårørende til Alzheimer, AFA.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.