Husk toiletpapir i skoletasken
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 18/10/2016 - 01:00
Samfund og Politik
SAMFUND: Forældre ser rødt, efter der er kommet en en ekstra lille sag på huskelisten ved siden af madpakke, penalhus og gymnastiktøj.
Skolebørn har fået besked på at medbringe deres eget toiletpapir i skole.
Skolen ligger i Centralspanien, og her kæmper man lidt med økonomien for tiden. Men det holder ikke at flytte problemet ud til forældrene, lyder det fra oprørte forældre.
Hvad bliver det næste?
På et møde på folkeskolen Rafael García Valino i byen Yepes nær Toledo fik forældre besked på, at hvert barn skulle medbringe seks ruller toiletpapir, da skolen ikke længere har økonomi til den slags luksus.
Det fik en af forældrene, Carmen Contreras, til tasterne og hun postede et oplæg på facebook.
"Hvad bliver det næste? Vil blive bedt om at tage kridt med? En dunk benzin? Jeg er meget vred," skriver hun blandt andet og opfordrer andre forældre til at være med til at klage samlet de regionale uddannelsesmyndigheder.
Ufatteligt
Det socialistiske oppositionsparti i Yepes var ikke sen til at bruge “toiletpapir-gate” til at smække PP-regionalregeringen i Castilla-La Mancha i hovedet.
"Det er ufatteligt, at mens de, der arbejder for lokalregeringen kan se deres løn stige, skal skolebørn selv medbringe toiletpapir," skriver PSOE i en erklæring.
De omfattende sparerunder på stort set alle områder i kølvandet på krisen, kan naturligvis mærkes. Synes du, det er fair nok, at ungerne selv skal have toiletpapir med? Skriv en kommentar herunder.
Kan måske også interessere dig
Den er god nok: Alkohol forbedrer dine sprogkundskaber
Udenlandsk udtale forbedres med procenter, viser undersøgelse.
At gå for gåturens - og din egen - skyld
Slår på tromme for den daglige, langsomme gåtur.
Udfordringer og aktiviteter i påsken med børn og unge
Vi kommer vidt omkring i Spanien - både for vovehalse og livsnydere...
Kommentarer
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















