Hvor var jeg dog dum!

Jeg ved udmærket, hvad man skal gøre, når man færdes i en storby som eksempelvis Málaga - eller alle andre turistbyer i både Spanien og andre lande.

Men forleden havde jeg ikke fået hovedet skruet ordentligt på. Måske på grund af alt det der med det danske TV. Måske ikke.

Jeg skulle noget så uskyldigt som at tage til det danske konsulat i Málaga for at få fornyet mit pas. For at undgå alt trafikkaoset med anlægget af metroen valgte jeg at tage toget derind fra Fuengirola.

Med et mimrekort som +60 år er det både meget billigere og behageligere end at køre selv. Både udgifterne til kilometerne og P-huset. For når man alligevel er i Málaga er det svært ikke at slå et par svinkeærinder. For eksempel en tur i ferskvaremarkedet, der både bugner af de skønneste varer og et leben uden sidestykke.

Og så giver mimrekortet "Tarjeta Dorada" generelt 25 - 40 procent rabat på alle togrejser, Det kan mærkes, hvis man eksempelvis skal en smuttur til MAdrid.

Efter at være kørt op med den længste rulletrappe, jeg kender, fra togstationen i centrum og stod og ventede for rødt ved den første fodgængerovergang slog jeg mig traditionelt på baglommen, hvor jeg normalt har min pung.

Ingen pung!

Så er det tankerne farer gennem hovedet: Hvordan er det nu, jeg lukker mine kreditkort, tiden med at få nye. Fandens også at skulle skaffe nyt sundhedskort, kørekort, residencia og hvad der nu ellers lå i pungen.

Trods mimrekorts-alder kom der lynspeed i mine løbesko. Min første tanke var, at det var en, der stod bag mig på rulletrappen, der havde lirket pungen op af baglommen.

I løbet tilbage mod rulletrappen scannede jeg alt på jorden.

Og der lå den…

Så heldig kan en dumrian være

Bortset fra de 70 euro, der lå i kontanter, var alt andet i pungen. Alt det, der tager ufattelig lang tid at få fixet igen.

Aldrig før har jeg prøvet at sende en tyveknægt positive tanker. Men det gjorde jeg faktisk i denne lykkelige situation. 

“Du har sikkert manglet nogle kontanter, men tak fordi du ikke rørte resten og smed pungen…”

Havde heldigvis et par mønter i lommen, så jeg kunne købe en kaffe og falde lidt til ro, inden mit møde på konsulatet.

Der var de bare så flinke. Da jeg både skulle have et nyt pas og få det eksisterende forlænget lidt, skulle Louise have tjekket, at jeg ikke var eftersøgt i Danmark.

Det havde da været en køn historie, hvis jeg både var blevet berøvet og samtidig var eftersøgt.

Men det blev ved røveriet, og jeg kunne gå fra konsulatet med et forlænget pas og min pung dybt begravet i en forlomme. Så fik jeg spædet den op med lidt kontanter, efter at have brugt et kreditkort i en hæveautomat.

Det var lige inden, at jeg konstant havde hånden i lommen.

Den nu lykkelige situation skulle fejres og det blev med et besøg i markedsbygningen, der i de helt gamle dage var et skibsværft.

Her er der sikkert også lommetyve...

Det blev også til en godbid og en caña.

Altså

Normalt når jeg er på tur eller rejse plejer jeg altid at sørge for det rigtige dress. Bukserne - uanset om de er lange eller korte - skal have lommer på lårene og være sikrede med lynlåse eller klapper med knap eller velcro. Der skal både pungen og mobilen opholde sig.

Det er også smart, at have adskilt indholdet på rejser. For eksempel betalingskort, kørekort etc. i én pung og så kontanterne i en anden. Hvis en tyveknægt alligevel skulle få held med sig og nappe én af dem, mister man ikke det hele.

Faren er især, hvor der er mange mennesker tæt på hinanden. Stationer, supermarkeder, i offentlige transportmidler, markeder etc. Og det er normalt turister, der er de yndede mål.

Det kostede mig 70 euro ikke være opmærksom på min færden. Det var billigt sluppet, men selvfølgelig alligevel ærgerlige penge.

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend.

Torben Wilkenschildt