Hvorfor hopper vi på den?

Kært barn - og også de mindre kære - har mange navne. “En and” kaldte man det engang, når aviser bragte en historie, som ikke havde bund i virkeligheden. Det spanske ord “bulo” dækker over det samme.

Det bruges om en historie, der bare deles og deles på nettet med eller uden bagtanker. På “dansk” er udtrykket snarere “fake news”.

I gamle dage var mediernes redaktioner filtre for nyhedsformidlingen. I dag kan hvem som helst lægge hvad som helst op på internettet. 

Opdager man, at historien er falsk, det kan også være bare på datoen,  spørger man sig selv, hvem der dog har glæde af at lægge den op. 

Hvorfor?

Til tider er svaret enkelt, andre gange mere kompliceret. Det kan være nogen, der vil skade andre, for eksempel ved at tale dårligt om en mærkevare. Næste gang vi ser den, kigger vi på den med mistro. Selv hvis “el bulo” bliver afsløret, er frøet lagt, og konkurrenterne har fået et forspring.

Man kan også sende falske historier for at fremme sit eget produkt. Kommer der et opslag, som deles på nettet, kan afsenderne analysere, hvem det har nået. De kan så målrette deres reklamer til netop dem, de regner med, det vil interessere. Sender de dem videre, har firmaet adressen og kan sende en traditionel spam-mail, der vil nå frem.

Skøre kugler

Og så er der den tredje kategori af bulos. Det er opslag, der ikke har noget andet formål end at få den delt mest muligt. For eksempel det om den gamle, som blev indlagt på et hospital, men som man ikke kunne identificere. Kan du hjælpe?

Der er tilsyneladende ingen onde tanker bag, afsenderen var ikke ude på at få personlig vinding eller opnå e-mailadresser - han ville bare se, hvor langt hans opslag kunne nå ud. 

Psykologen Amparo Romero forklarer, at forfatterne bag den slags opslag er narcissister. De længes efter at spille hovedrollen i noget, eller de har en psykisk lidelse. Måske én der gør, at de udfordrer folk og ser, hvor langt, de kan gå. Hvis deres historie bliver delt tusindvis af gange på nettet, synes de bare, det er skønt og skriver nogle flere.

Tænk og kontrollér

Og hvorfor deler vi dem? Fordi vi kan - de gavner os ikke på nogen måde. Det er ikke forbudt at sende dem. Tidligere sendte man breve og fotokopier. Nu kommer historierne på nettet og spreder sig som løbeild. 

Generalsekretæren for Politiets Fagforening SUP Mariló Valencia, siger, at der ikke er nogen lovgivning på internet-niveau, der forhindrer bagvaskelse. Det betyder, at revl og krat når ud. Derfor skal brugerne være ekstra opmærksomme, når de surfer på nettet. Er man i tvivl om et opslag, skal man lade være med at dele det, og det bedste er at bruge sin sunde fornuft og analytiske evne.