Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Immigranterne strømmer ind

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 20/09/2018 - 12:05

Samfund og Politik

SAMFUND: Fire både ankom i går til Mallorca med 43 immigranter ombord, mens 114 ankom til havnen i Cartagena.

Tre fartøjer blev opsnappet i går aftes, da de sejlede i farvandet ved Cabrera og en fjerde i Ses Salines på Mallorca.  

Det skriver Diariodemallorca.es

De første tre både med 38 mennesker ombord blev spottet af kystvagten og Guardia Civils særlige søfartsgruppe i løbet af natten. De blev alle sejlet til ​​Portopí-havnen, hvor Røde Kors og ambulancepersonale stod klar.

Efter alle blev erklæret for ved godt helbred, blev de igen overdraget til varetægt hos Guardia Civil.

Et par timer senere spottede man en anden, lignende båd i Ses Salines, men den drev rundt tom. Man mistænkte, at mindst fem personer havde været ombord. De blev efterfølgende lokaliseret på land og overført til Guardia Civil i Manacor.

Der var mindst fem mindreårige blandt passagerne i bådene. De fire både blev alle opsnappet mellem klokken 23 og 02 i nat. 

Guardia Civil forsøger at identificere immigranterne og derefter ryger de videre i systemet til Policía Nacional.

114 andre ved Cartagenas

Sideløbende er der også ankommet hele 114 immigranter fra Nordafrika til havnen i Cartagena i dag.

De mange immigranter blev reddet fra 11 gummibåde, oplyser en regeringsdelegeret fra Murcia til nyhedsbureatet EFE.

I går reddede man 38 i samme område i løbet af eftermiddagen og aftenen.

Det var også i går, der ankom immigranter til den populære kystby Nerja. Læs mere her

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.