Nyt mål for immigranter?
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 19/09/2018 - 12:15
Samfund og Politik
SAMFUND: Her til morgen morgen lagde en båd med illegale immigranter til ved stranden i den populære turistby Nerja. Det er den anden på under en uge.
La Torrecilla-stranden i Nerja er bedst kendt for sit lækre sand og klare vand.
Efter Burriana-stranden er La Torrecilla faktisk nok den mest populære strand i Nerja, Málaga.
Sjældent er feriebillederne derfra af andet end glade ansigter, farverige parasoller og blå bølger, men tidligt onsdag var der helt andre ferieminder at hente for de morgenfriske.
Her lagde en lille oppustelig båd nemlig til med syv unge mænd fra Marokko. Det er anden gang på under en uge, at der kommer en båd med immigranter til netop den strand. Torsdag ankom 12 mænd i en lille træjolle.
De syv passagerer blev tilbageholdt af Guardia Civil, der var i nærheden.
Så det hele
Rubén Broncano, der udlejer strandsenge på stedet, var et af vidnerne til landgangen, og han nåede at fotografere og filme noget af dramaet med sin mobiltelefon.
Gummibåden blev trukket væk fra stranden af et redningsfartøj fra Kystvagten
- Alt gik meget hurtigt, da jeg vendte mig om, stod Guardia Civil allerede på klippen, siger han til Sur.es
Kilder tæt på efterforskningen siger til avisen, at der muligvis kan være tale om, at der ligger et “moderskib” på åbent hav, der i mindre både sender immigranterne ind til Nerja-kysten.
Kilderne kalder det for "meget usædvanligt" med to ankomster i lige det samme område på mindre end en uge.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.