Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Stor brand ved Ronda i nat

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 27/09/2017 - 09:51

Krimi og katastrofe

KATASTROFE: Tirsdag aften udbrød der brand nær turist-perle, og brandfolk har knoklet natten igennem. Nu er der gode nyheder.

I går omkring klokken 19:30 udbrød der en brand i Ronda ved militær-området "Las Navetas". 

Opdatering klokken 12:56:

Branden meldes slukket. Nu afventer vi oplysninger om, hvor stort et område, der blev berørt

Følg med i nyhederne ved at like vores facebookside

Det så hurtigt ud til at blive en rigtig voldsom en af slagsen, så de andalusiske brandmyndigheder, Infoca, satte alt ind på at få kontrol med flammerne. 

Branden bredte sig hurtigt (foto: Infoca)

Brandfolkene knoklede med at slukke den både fra luften og fra jorden, men da mørket kom, måtte helikoptere og fly holde pause for natten. 

De modige bomberos har knoklet hele natten (foto: Infoca)

Sent i går aftes kom den gode melding, at brand var ‘stabiliseret’, og onsdag morgen kom den bedste besked:

 
Branden er kontrolleret, men de arbejder fortsat i området

Over 30 brandfolk arbejder fortsat  med at pøse vand på forskellige steder for at undgå en opblussen. Nu mangler vi bare den endelige melding, at branden er 'slukket'. Først da kommer også de officielle tal for, hvor stort et område, der blev berørt.

Brandens udvikling

Når der opstår en brand, er der fire helt specifikke punkter, som brandmyndighederne bruger til at kommunikere brandens udvikling i:

AKTIV BRAND/DEKLARERET

- bruges, når en brand opdages og er ude af kontrol, der er risiko for spredning af ilden og det kan brande flere steder.

STABILISERET BRAND

- bruges, når en brand fortsat ikke er under kontrol, men der er styr på, at der ikke er områder, der fortsat brænder ukontrolleret.

KONTROLLERET BRAND

- bruger, når hele brandområdet er omkranset af brandbælter, så branden ikke længere kan sprede sig. Der er fortsat ulmende områder inde på selve brandarealet, så brandfolkene arbejder fortsat.

SLUKKET BRAND

- bruges, når brandeksperter har været i hele området og med sikkerhed har kunnet fastslå, at der ikke er risiko for, at branden kan blusse op igen.

Kun brandmyndighederne kan fastslå, hvornår en brand er det ene eller det andet, da en brand lynhurtigt kan blusse op eller brede sig, hvis eksempelvis vinden vender.

Man kan altså ikke selv slå fast, at nu brænder det ikke længere, fordi man kan ikke se røg. Der kan sagtens ligge gløder og ulme i lang tid efter, at både flammer og røg er væk.

Flere billeder fra branden:

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.