Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ingen bryster ved turistattraktioner

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 03/09/2015 - 01:00

Samfund og Politik

SAMFUND: Vagt smed kvinde væk fra et historisk monument, fordi hun ammede sin ni måneder gamle søn, men det var en kæmpe fejl.

Historien kender vi. En kvinde ammer sit barn et offentligt sted, og hun bliver bedt om at forlade stedet.

Det skriver elindependientedegranada.es

Derefter opstår en ophedet diskussion om, hvorvidt offentlig amning bør være normalt. Historien tager næsten altid udgangspunkt i en episode på en café eller restaurant, men nu er turen så kommet til en turistattraktion i Granada.

”Jeg må mede dig om at gå”

Da kvinden besøgte Corral del Carbón, der lige som Alhambra blev bygget af muslimerne, begyndte hendes søn at græde.

Derfor begyndte hun at amme ham, men den gik ikke, da en vagt kom forbi og bad hende om at forsvinde, fordi amning ikke var tilladt.

Både kvinden og hendes mand bad vagten præcisere, hvor i reglementet denne regel stod. Da vagten ikke kunne svare på det, men alligevel insisterede på at familien måtte gå, besluttede parret sig for at klage.

UNDSKYLD!

Stedet ligger ikke i sammenhæng med Alhambra, men der er fælles admistration af Alhambra og Corral del Carbón.

Vagtens arbejdsgiver, Alhambra, har regeret hurtigt og undskyldt bortvisningen på twitter. Der er nemlig en god grund til, at vagten ikke kunne forklare, hvor forbuddet mod amning stod i reglementet. Det står der nemlig slet ikke.

Sagen har selvfølgelig vakt den sædvanlige mediestorm, så det skulle være ganske trygt at amme på Corral del Carbón eller Alhambra for den sags skyld, nu hvor sagen er i frisk erindring. 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.