Ingen tyredrab uden for arenaen
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 20/05/2016 - 10:40
    Samfund og Politik
DYREVELFÆRD: Lokalregering beslutter, at det skal være slut med forfærdelige drab af tyre, som det er kendt fra forskellige tyreløb. Eller ikke helt slut...
Endnu et skridt mod bedre dyrevelfærd i Spanien er nu blevet taget.
Torsdag annoncerede lokalregeringen i Castilla y León et forbud mod alle drab af tyre under festligheder, der finder sted uden for en tyrefægtningsarena.
Husk at like vores facebookside, hvor du får daglige nyheder på dansk om Spanien
Ingen spyd
Mest bemærkelsesværdigt betyder det, at populære Toro de la Vega ikke ender med, at en tyr må lade livet, som det ellers er traditionen, skriver El País.
Det er nemlig en jagt, hvor tyren angribes med spyd og køller af lokale og til sidst dør på grund af sine skader. Jagten stammer fra Middelalderen og finder sted i september hvert år arrangeret af lokale i Tordesillas.
Talskvinde Rosa Valderón forklarede torsdag, at jagten vil løbe af stablen som planlagt, men at tyren ikke vil blive spiddet.
Flere modstandere
De seneste par år er oppositionen til Toro de la Vega blevet større og større i Spanien med både spanske og internationale dyrerettigheds-aktivister, der har rejst til Tordesillas i den nordvestlige provins Valladolid for at protestere.

Tyrejagten i 2015
Op til jagten i september sidste år organiserede Spaniens dyrerettigheds-parti Pacma en march i Madrid, hvor flere tusinde mennesker samledes for at protestere mod traditionen, der promoveres som en turistattraktion.
En indsamling på 120.000 underskrifter blev præsenteret for Tordesillas borgmester for at stoppe tyreløbet, der beskrives som ”en af de ondeste festivaler.”
Rompesuelas, der er navnet på den dræbte tyr ved jagten i 2015, klarede 20 minutter før den var spiddet til døde. Drabet blev endda stemplet som 'ugyldigt' af juryen, der overså begivenheden, fordi deltagerne ikke overholdte reglerne.
Kan måske også interessere dig
Forsvarsminister Margarita Robles: ″Der er en reel trussel″
Erklæringen kommer efter et forsøg på at forstyrre GPS'en på hendes fly til Litauen.
″Perico skal fyres fra TVE med det samme″
Fra Rufián til Óscar Puente: Venstrefløjen skælder La Vuelta kommentatoren Pedro Perico Delgado ud for hans udtalelser på RTVE
Nyt gastronomisk ikon
WEEKEND: Madrid har fået noget nyt at lokke madglade folk med. Galería Canalejas' Food Hall er både smuk og fyldt med store gastronomiske oplevelser.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















