Intet vand fra mandag
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 01/05/2015 - 02:00
Samfund og Politik
SAMFUND: Reparationer på vandledninger på Costa del Sol betyder, at flere områder fra mandag står uden vand i flere dage.
Det er med at få fyldt spande, baljer og badekar søndag aften. Og vent med at vande i haven, før vi igen er tilbage på normal vandforsyning, lyder appellen fra myndighederne.
Nogle urbanizationer i Mijas, Fuengirola, Benalmádena og Torremolinos mister helt deres vand, og hvis hanen ikke er knastør, bliver vandtrykket i hvert fald meget lavt.
Det offentlige selskab med ansvar for levering af vand og sanitet på Costa del Sol, Acosol, meddelte i går, at vandafbrydelsen sandsynligvis vil påvirke flest mennesker i mere højtliggende områder og lejligheder, og at det starter fra på mandag. Arbejdet ventes at være afsluttet torsdag.
Selskabets talsmand forklarer, at den største og vigtigste vandforsyning til Costa del Sol har en kapacitet på 900 liter per sekund, og den har en alvorlig lækage i området ved Mijas Costa fyrtårn.
De områder, der bliver værst ramt, er fra Los Claveles til Castillo Sohail i Fuengirola samt urbanisationerne Las Farolas, Balcones de Chaparral, Pinares de Mijas, Playa Marina og Polarsol i Mijas.
De fem underjordiske brønde, der skal fikses, ligger på Málaga-siden af Castillo Sohail, som normalt leverer omkring 200 liter per sekund fra et pumpesystem.
Har du spørgsmål, kan du ringe til: 952 77 31 89.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.