Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Jihad-mor smidt i fængsel

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 03/04/2015 - 01:00

Krimi og katastrofe

TERROR: Myndighederne mistænker husmor for at være hjernen bag tvillingers planer om at rejse til Syrien.

Politiet anholdte for nylig en hel familie i Catalonien, fordi familiens tvillingesønner på 16 år var på nippet til at tage til Syrien og melde sig under Islamisk Stats sorte faner.

Moderen er nu blevet fængslet uden mulighed for løsladelse ved kaution. Faderen er løsladt, men ikke renset.

Læs også: Familie sender børn i hellig krig

Dommeren fra Højesteret valgte at sende moderen i fængsel, du hun mistænkes for at være hjernen bag de to brødres planlagte rejse til det krigshærgede Syrien. Det var nemlig hende, der havde stået for det meste af papirarbejdet i forbindelse med rejsen.

Bror dræbt i hellig krig

Politiet skred til anholdelse i tirsdags, hvor både far, mor og børn blev anholdt, kort før de to drenge skulle til at rejse.

Ifølge spanske medier er familien af marokkansk oprindelse, og politiet havde allerede familiemedlemmerne under tæt overvågning.

Grunden til den massive overvågning var, at en ældre søn i familien blev dræbt i kamp for netop Islamisk Stat sidste år, hvilket selvfølgelige vakte myndighedernes interesse.

Far fortsat sigtet

Moderen er sigtet for at samarbejde med en terrororganisation. Faderen er blevet løsladt, men han har fået inddraget sit pas, og han har fået besked på at melde sig selv til myndighederne en gang om ugen.

De to drenge bliver stillet for en ungdomsret på grund af deres lave alder. 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.