Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Jorden forsvandt under bil

Skrevet af Kristoffer Olesen, tir, 13/11/2018 - 07:00

Fly & trafik

VIDEO: Gæve gutter fra brandvæsnet bjerger bil, efter den blev slugt af asfalten.

Jordfaldshuller har åbenbart kronede dage i Spanien for tiden.

I sidste uge røg en Citroën med snuden først i et af slagsen, da vejen pludselig forsvandt under en bilist i Madrid. Læs mere her

Og senest var der så problemer i Zamora, Castilla y León. Her blev en parkeret Renault halvt begravet i asfalten fredag nat, da et jordfaldshul åbnede sig under den.

Ellevildt publikum

Brandfolk blev straks tilkaldt, og de kæmpede en brav kamp for at få bilen bugseret op af det én-meter brede hul.

Betjente gav også et nap med. De lukkede området ned og fik fjernet andre biler i tilfælde af, at jordfaldshullet skulle udvide sig.

En skare af nysgerrige borgere stimlede sammen ved myndighedernes afspærring, og de kvitterede med store klapsalver, da brandvæsnet fik bjerget den forulykkede bil.

Heldigvis var føreren af bilen ikke bag rattet, da ulykken indtraf

Utæt rør

Man regner lige nu med, at vejen kollapsede på grund af et skadet kloakrør.

Jordfaldshuller opstår, når kalken under jordoverfladen bliver skyllet væk af vand. Den foreløbige teori lyder derfor ikke helt urealistik.

Der var ingen tilskadekomne under bilredningsaktionen.

Se video af dramaet her:

 

Dagens billede i Viden & Hygge

De spanske lyntog AVE kører med over 300 km/t på hvor mange kilometer skinner  i alt?

Klik her for at se dagens nye Viden og Hygge med krydsord...

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.