Gratis Europa-rundtur
Skrevet af Kristoffer Olesen, tor, 22/11/2018 - 07:00
Rejser & oplevelser
REJSER & OPLEVELSER: EU deler gratis InterRail-billetter ud til unge, som har lyst til at opleve kontinentets mange seværdigheder.
December nærmer sig med hastige skridt, og det ser ud til at have fået Den Europæiske Union i julehumør.
Ihvertfald kan 12.000 unge mennesker se frem til en ekstra julegave i form af gratis rejser med InterRail.
InterRail-netværket af tog og færger dækker hele kontinentet, så lige meget hvor man vil hen, kan man altså få turen kvit og frit.
DiscoverEU
‘DiscoverEU’ er navnet på initiativet.
Hvert år får 18-årige EU-borgere mulighed for at ansøge om gratis billetter til kontinentets mange destinationer.
Hvis man drømmer om at se Paris fra toppen af Eiffeltårnet eller stå midt i Colosseum, men ikke har dybe nok lommer til rejsen, er det altså en gylden mulighed.
Hvor tilmelder jeg mig?
Lyder det som noget for dig, barnet eller barnebarnet, er det med at sidde klar ved tasterne den 29. november, hvor Unionen åbner for ansøgninger.
Man kan tilmelde sig her, men altså først om en uges tid.
Den 11. december er sidste udkald for ansøgninger, så man skal ikke vente for længe, hvis man vil have fingrene i en af de 12.000 gratis billetter.
Hvad er reglerne?
Der er en række krav, som man skal kunne nikke ja til for at deltage, men det bør ikke være noget problem, hvis man er ung og lysten på eventyr.
Kravene er, at man skal:
-
Være født i år 2000
-
Være statsborger i et EU-land
-
Starte sin tur i et EU-land
-
Rejse til mindst ét EU-land
-
Rejse mellem én dag og én måned
-
Kunne rejse mellem 15. april og 31. oktober 2019
-
Blive DiscoverEU-ambassadør
DiscoverEU-ambassadør betyder bare, at man lover at dele sine oplevelser og billeder fra rejsen online under hashtagget ‘#DiscoverEU’.
Målet med initiativet er at forstærke europæisk identitet og fællesskab ved at give unge mennesker mulighed for at opleve kontinentet på tværs af social og økonomisk status.
God tur!
Viden & Hygge i Dag
Pobre que se casa por comer, es hijo de su mujer
- Og hvad hedder Spanien længste flod?
Klik for at blive klogere, hygge dig og måske løse dagens krydsord?
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.