Villancicos, Rachmaninov, Händel og Bach
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 17/12/2018 - 07:00
Kunst & kultur
KULTUR: Blandt de elskede juletraditioner er musik. Hvis du er mere til klassisk end til ‘Last Christmas’ kan du få alt, hvad hjertet kan begære, i Julemálaga.
Ingen jul uden and, flæskesteg eller risalamande. Men absolut heller ingen jul uden musik.
Gamle schlagere bliver hevet frem, og selv brummerne løfter deres røst rundt om træet.
Men der er også andet musik, som hører julen til. De store korværker, som man ikke orker at høre til daglig, giver den helt rette julestemning - især hvis de opføres i kirker.
Málaga kan frem til juleaften fylde dine ører med vellyd. Der bydes på alt fra villancicos til Rachmaninov, Händel og Bach.
Det skriver Diariosur.es
Billetterne bliver revet væk, men det er stadig muligt at få julestemning ind med ørerne. Vi giver et uddrag af mulighederne for denne internationale fornøjelse her.
God klangbund
Den 18. december fejrer Málagas Filharmoniorkester sin 150-års fødselsdag med arier og julesange som ‘O Holy Night’. Overskuddet går til kræftforskning, og det foregår i La Sala Unica.
Har du lyst til det helt store udtræk er der jo Händel. Denne jul kommer en fantastisk opførelse af Messias med et kor på 174 medlemmer. Det foregår i Teatro Cervantes dem 18. og 19 december. Billetterne bliver revet væk, men der er stadig chance. Bestil billet på: 902 360 295 eller 952 224 109.
Det unge barokorkester JOBA præsenterer et festprogram med 24 musikere, der opfører Torelli, Vivaldi og Corelli i Domkirken den 19. klokken 20.
Orfeón Universitario-kor løfter stemmerne den 20. december i Santa María de la Amargura sogn.
Barok som alle kan lide
Filharmonikaorkesteret slutter sig til festlighederne den 20. og 21. december. Her bydes der på villancicos. Programmet begynder med ‘Concert nummer to for piano og orkester’ af Rachmaninov med pianisten Kun-Woo-Paik. Det er et fantastisk krævende og medrivende stykke musik.
Det er kun et uddrag af, hvad der bydes på både i religiøst og sekulært regi.
Billetterne er meget eftertragtede, og flere koncerter er allerede meldt udsolgt.
Kan måske også interessere dig
Denne uge i Spanien
Overblik både kulturelt, politisk og erhversmæddigt for den kommende uge.
ECB-chef Christine Lagarde varsler rentestigninger
Lagarde helt på mærkerne for at tage kampen op mod inflationen.
Spaniens gastronomiske skatkammer er netop blevet udvidet
VIDEO: Nye Michelin-stjerner er i guiden for 2026, så det er med at booke nu.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















