Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Julen fik hurtigt fred

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 28/01/2019 - 10:59

Krimi og katastrofe

VIDEO: To-årig dreng, der faldt ned i brønd, overlevede ikke længe. Det er alt, hvad forældrene kan trøste sig med efter den ufattelige tragedie indtraf i Málaga kort efter nytår.

Den 13. januar faldt to-årige Julen 71 meter ned i en vandboring i Totalán, Málaga. Det svarer til cirka 20 etager.

Han blev dækket af jord og sand ovenfra, som blev revet løs ved faldet. Derfor kunne redningsfolk ikke komme ned derfra - end ikke med et kamera for at se til drengen.

På to uger gjorde eksperter det umulige inden for tidsrammen

Video fra redningsaktionen:

Flere mikroeksplosioner

Operationen, hvor man først borede parallelt med den boring, hvor drengen lå i, og så vinkelret ind, ville under normale omstændigheder havde krævet flere måneders planlægning.

Meget af tværtunellen blev udgravet ved håndkraft med hjælp fra fire kontrollerede mikroeksplosioner som ses her (fra en anden operation, red.):

Omkring 300 eksperter knoklede i døgndrift, men uanset krydsede fingre og bønner om et mirakel fandt man altså til sidst det, alle inderst inde godt vidste:

Natten til lørdag klokken 01:25 blev Julens lig fundet.

Herefter kunne bønnerne kun gå på, at døden indtraf hurtigt, så Julen ikke har været ved bevidsthed helt alene i den snævre boring.

Omkom hurtigt

Og dé bønner er trods alt blevet hørt. De foreløbige obduktionsresultater viser, at døden indtraf relativt kort efter faldet den 13. januar, siger kilder tæt på efterforskningen til Lavanguardia.es. 

Liget havde det, man på spansk kalder ‘politraumatismos’ - altså adskillige kvæstelser, som man normalt forbinder med meget alvorlige trafikulykker. 

Kvæstelserne stemmer overens med, at Julen har ramt den stenede inderside i boringen på vej ned. 

Han faldt med fødderne først i et “hurtigt og frit fald” og blev fundet med armene opad. 

Et stort problem

Men hvordan kunne det gå så galt? Jo, i Andalusien er ulovlige vandboringer faktisk et stort problem.

Ved et pressemøde siger formanden for Junta de Andalucía, Juanma Moreno, at "i Andalusien er det billigere at lave en ulovlig brønd end at betale bøden, hvis det bliver opdaget". Det skriver Antena 3.

Der er altså i høj grad brug for politisk indgriben på området, og om ikke andet, må man gå ud fra, at den her forfærdelige sag kan gøre, at det aldrig kommer til at ske igen.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.