Kan miste drømmehuset
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 03/09/2015 - 12:17

Bolig
BOLIG: Udlænding risikerer at ende på gaden, efter at hun har tabt en årelang slåskamp mod myndighederne.
70-årig finne frygter at blive gjort hjemløs efter at have tabt en syvårig juridisk kamp mod Estepona Rådhus.
Terttu Balson risikerer at miste hendes hjem efter at være blevet idømt en bøde på 23.400 euro for at have bygget en ulovligt tilbygning. Det skriver Olive Press.
Den finske kvinde blev beordret til at fjerne udvidelsen på førstesalen, trods mange af naboerne har en lignende konstruktion.
Naboer bliver ikke straffet
Hun insisterer på, at hun byggede i god tro. Hun siger, at hendes advokat fortalte hende, hun havde den korrekte licens.
Terttus hus med den ulovlige tilbygning
Men de lokale myndigheder var uenige, og selvom man ser gennem fingre med naboernes lignende udvidelser blev hun hevet i retten.
- På grund af alt det latterlige bureaukrati ender jeg nu hjemløs og fattig. Jeg stolede på, at eksperterne havde styr på tilladelser og licenser, siger Terttu til Olive Press.
Tagkonstruktionen er blevet revet ned, og hun har allerede gang i en ny og godkendt én af slagsen, som koster 35.000 euro.
Har ikke råd til at betale
Da hun allerede kæmper med at betale dén regning, frygter hun, at det ender med, at banken tager hendes hjem. Bøden for den ulovlige tagkonstruktion skal betales inden den 20. september.
- Jeg ved, jeg kan ikke betale det, og jeg er virkelig bekymret for at blive smidt på gaden, udtaler hun til den engelske avis.
De lokale myndigheder kommenterer ikke på enkelte ejendomstvister.
Terttu forsøger nu at få noget støtte og opbakning med en underskriftsindsamling. Du kan skrive under her
Kan måske også interessere dig
Regeringen godkender 40.000 boliger og 2.400 byggegrunde til billig leje
Boligerne vil blive en del af det offentlige boligfond for altid og uden ekstra omkostninger.
Dommer sigter tidligere spansk skatteminister for ulovligt at begunstige virksomheder
Cristóbal Montoro (PP) skulle angiveligt have fixet lovændringer for at få dem udviklet ″i overensstemmelse med hans kunders interesser″.
Jul med sandkrybbe, livemusik, lækkert klima og måske surfende julemænd
Las Palmas de Gran Canaria kan lidt af det hele.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.