Kaos på vej?
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 19/10/2017 - 10:11
Samfund og Politik
KRIGEN: Carles Puigdemont efterkom ikke regeringens tilbud og kom i stedet indirekte med nye trusler.
I dag klokken 10:00 var Puigdemonts sidste chance for at deltage i en fredelig løsning.
Han skulle svare på spørgsmålet, om han have erklæret Catalonien for en selvstændig republik: JA eller NEJ.
Puigdemont valgte ikke at ændre holdning inden for tidsfristen. I stedet var det går sivet ud, at hvis Artikel 155 blev aktiveret ville han definitivt erklære Catalonien for en republik.
Her kan du læse Puigdemonts brev til Mariano Rajoy
Klokken 10 er Ministerrådet trådt sammen for at træffe beslutning om deres reaktion på det manglende svar. Efterfølgende er der udsendt en pressemeddelelse, hvor blandt andet hedder:
"Regeringen har denne morgen klokken 10 konstateret, at den sidst fastsatte frist for for, at Cataloniens præsident skulle efterkomme regeringens krav af 11. oktober, hvor det blev krævet klart at præcisere, om der var erklæret uafhængighed eller ej og hvori præsidenten blev opfordret til at genoprette den konstitutionelle ord, ikke er blevet efterkommet.
Det skete onsdag
I går foreslog regeringen Carles Puigdemont, at han kunne bringe sig ud af kniben ved at udskrive nyvalg til det catalanske parlament El Parlament og derved undgå at regeringen tvinges til at udløse Artikel 155, såfremt Puigdemonts svar - der skal foreligge senest torsdag klokken 10:00 - igen er uklart.
Også PSOEs leder Pedro Sánchez, der i disse dage er på visit i Bruxelles, gav samme råd til Puigdemont. Undgå aktiveringen af Artikel 155 ved at udskrive valg eller træd skridtet tilbage og sig, at Catalonien ikke er blevet udråbt til en republik.
Onsdag eftermiddag havde Mariano Rajoy drøftelse med Ciudadados’ leder, Albert Rivera, der er det andet støtteben for at få flertal til aktiveringen af Artikel 155, eller lade være, hvis der udskrives nyvalg.
De tre partier betragtede tilbuddet til Puigdemont som et “amnesti” for de hidtidige tiltag.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.